Ny Caravelair Allegra Optima campingvogn på vej til Danmark

af Bjarne Søby

På CMT 2020 messen i Stuttgart fremviste Caravelair en ny model – nemlig Caravelair Allegra Optima 520. Den er på vej til Danmark, og kan ses på Ferie For Alle 2020.

 

Caravelair Allegra Optima 520 er indrettet med fransk dobbelt seng, stort badeværelse med aflukkelig brusekabine, funktionelt og velindrettet køkken og stor, komfortabel siddegruppe. Det lyder mere eller mindre som en beskrivelse af mindst 100 andre campingvogne, men Allegra Optima 520 er sin egen.

Allegra Optima er Caravelairs nye topserie, der henvender sig til dem der gerne lige vil have lidt ekstra. Konstruktionen er Caravelairs velkendte IRP-konstruktion der isolerer optimalt i både kulde og varme og ikke kan optage fugt. Taget er GRP (glasfibermateriale) og der er også glasfiber under bunden af vognen. Denne konstruktion gør at Caravelair giver hele 7 års tæthedsgaranti.

Ligesom de andre vogne i Allegra Optima serien har Optima 520 XPS isolering, og Truma Combi 6 fyr. Det gør den velegnet til camping hele året

Gaskassen har fået et praktisk låg som åbner op ad. Og der er plads til to stk. store gasflasker. Den kommer også standard med udvendigt gasudtag i teltsiden.

Siddegruppen er stor og med afrundede hjørner. Bordet kan klappes sammen, så det kun fylder halvdelen når man ikke har brug for hele arealet på bordet.

Over sidegruppen er der nu kommet et skylight. Skylightet giver et fantastisk lys og giver mulighed for at få lys ind uden at man behøver at trække rullegardinerne op.

I køkkenet er er der god arbejdsplads pga. den meget dybe bordplade. Der er også blevet plads til en gasbageovn. Der er et 140 l. køleskab med frostboks, og emhætte.

Som nævnt, så vi Optima 520 for første gang på CMT 2020 messen i Stuttgart. Den er så ny, at vi endnu ikke kender til pris, samt hvilket udstyr den danske version har. Men den har en totallængde på 720 cm, indvendig længde på 520 cm, bredden er 230 cm, totalvægten er 1800 kg, og i Tyskland er den køreklare vægt på 1457 kg. Dette kan dog være anderledes i Danmark, da det afhænger af, hvilket udstyr at campingvognen hjemtages med.

Vi lavede en video om den nye Caravelair Allegra Optima 520 på CMT-messen. Her kan du se mere om den nye campingvogn. Videoen er lavet i samarbejde Camping Agenten, og er annoncørbetalt indhold.

Du kan få flere oplysninger om Caravelair hos den danske agent: Camping Agenten

Prøv også at læse disse indlæg