Excellent serien har gennem mange været en af Hobbys bedst sælgende serier. Serien består af 13 indretninger, og til sæson 2019 kommer der en ny og lidt anderledes indretning.
Hobby Excellent serien består udelukkende af campingvogne i mellemstørrelsen – dvs. fra 460 op til 560.
Hobby Excellent 540 FU set bagfra
Den nye model Hobby Excellent 540 FU er indrettet ret traditionelt med en rundsiddegruppe forrest i campingvognen, køkken og opbevaring i midten og soveafdeling med fransk dobbeltseng bagerst i campingvognen.
Hobby Excellent 540 FU er indrettet med stor siddegruppe forrest i vognen og køkken i midten.
Toiletrummet er også placeret bagerst i campingvognen, og det lidt specielt. Det er større end normalt, og har en brusekabine bagerst i rummet. At have et stort badeværelse med brus ved siden af dobbeltsengen er set før, og det store rum ved siden af sengen kan virke lidt massivt og gøre adgang til sengen lidt besværlig.
Den franske dobbeltseng er skåret lidt skråt i fodenden, hvilket giver forholdsvis let adgang til sengen
Men det problem har Hobby løst på en ret elegant måde. Døren ud til badeværelset er en lys skydedør med lameller. Den er afrundet, så der skabes mere plads ved sengens fodende. Og da sengen er skåret lidt skråt i fodenden, er der forholdsvis let adgang til sengen.
Badeværelset i Hobby Excellent 540 FU. Bemærk brusekabinen bagerst i rummet.
Hobby Excellent 540 FU har også et panoramavindue forrest i vognen, og så er der lavet et åbent skab med bøjlestang til jakker m.m. lige ved indgangen. Det er godt tænkt og ret praktisk.
Køkkenet i Hobby Excellent 540 FU er ikke et af de største, men der er fin opbevaringsmuligheder og god arbejdsplads på bordet.
Hobby Excellent 540 FU 2019 07
Truma Combifyr vinder mere og mere frem. Det gælder også i den nye Excellent 540 FU, der leveres med Truma Combi 4 varmesystem.
Specifikationer for Hobby Excellent 540 FU
- Længde: 727 cm
- Bredde: 230 cm
- Højde: 262,5 cm
- Totalvægt: 1500 kg.
Få flere oplysninger her: Hobby
