Det er hverken et fortelt, et solsejl, et læsejl eller en markise. Men alligevel kan det anvendes som ly for regn og vind, skærme for solen og skabe læ foran forteltets indgang, Cosy Corner fra Isabella er måske det mest geniale ekstraudstyr, man kan få til sit fortelt.
Cosy Corner kan nok bedst oversættes til ‘Hyggekrog’. Og det er lige præcis hvad Isabellas nye tilbehør til fortelte giver mulighed for – nemlig at skabe en lille hyggekrog foran forteltet.
Simpelt, men genialt
Cosy Corner består af en side med stort vindue og et skråt tag. Cosy Corner monteres så foran på forteltet, så siden går skråt ud fra forteltets gavl og det skrå tag går ind mod forteltets midte.
Stellet er af Carbon-X stænger og Cosy Corner fastgøres til forteltet med de medfølgende F-link fra Isabella. Det er stærkt og stabilt, og tåler både regn og blæst.
Cosy Corner er vendbart, så det kan anvendes i begge sider af forteltet, og det er hurtigt og let at sætte op.
Læ for sol og vind
Når først Isabella Cosy Corner er monteret så giver det ly for sol, vind og regn. Sættes Cosy Corner f.eks. i samme side som forteltets indgang, så er indgangen i læ for f.eks. regn.
Det er stort nok til at man kan sidde i lys for regn og vind og hygge sig med en kop kaffe og skulle solen skinne fra en skyfri himmel, giver Cosy Corner dejlig skygge for 1 – 2 personer.
Igen – det er hverken en markise eller et solsejl, så der er ikke plads til den store familie. Men der er heller ikke meningen. Ideen er er 1 – 2 to personer kan sidde i ly for regn vind eller sol, og hygge sig foran forteltet.
Det er både smart og nemt, og så understøtter det vil i bund og grund hele konceptet omkring det at være på camping. Nemlig at være ude og hygge sig sammen 🙂
Se denne video, hvor Tommy Boisen fra Isabella fortæller mere om Cosy Corner
Links: | |
Relevante Link(s) : | Isabella |