Vi har vendt næsen mod Sydfyn nærmere betegnet til Rantzausminde camping – lidt uden for Svendborg. Når vi vælger et område at besøge, vælger vi primært små hyggelige campingpladser og det er lykkedes endnu engang.
Rantzausminde camping ligger lige ned til Svendborg sund. Køkken, toilet og badeforhold, er ikke af nyeste dato, men er tip top vedligeholdt pænt og rent. Legepladsen er noget for sig selv, fyldt med lege ting, som vil tiltrække de fleste børn.
Vi elsker simpelthen en plads ved vandet og her på Rantzausminde camping havde de reserveret den mest lækre teltplads man kan finde. Sikke en udsigt.
Vejret var stadig med os, og vi tilbragte resten af dagen med afslapning, nød udsigten med skibene der sejlede lige forbi.
Sådan en idyl, kan jo ikke blive ved. Så hen mod aften, kunne man høre lidt torden i det fjerne, men vi skulle hurtigt finde ud af at det kom nærmere. I løbet af en halv time, forandres vejret fra sommer idyl, til en tordenstorm med rusk og regn.
Det er skønt at sidde i teltet når regnen slår mod teltdugen. Men det her var nok lige i overkanten. Omkring et kvarter, sad vi bare og holdt fast i teltstængerne, men vi kunne se hvordan stormen ruske med vores fortelt.
Efter stormen, var alt igen sommer og idyl. -vi måtte lige slå et par pløkke i og stramme et par barduner, og så kunne vi igen nyde tilværelsen udenfor.
Lige et billede taget fra vandet op mod servicebygningerne
Når vi nu har valgt Sydfyn, er det selvfølgelig også fordi vi skal ud at se lidt.
Når vi nu er på øhop, hvad var så mere nærliggende end at køre til Langeland, her passerer vi jo både Thurø og Siø. Vores første mål var Koldkrigsmuseet.
her er mange spændende ting som Maskingeværs reder, underjordiske bunkers, og overalt fortælles historien på plancher.
En torpedo ubåd, -der er lidt trangt inde i ”dyret” eller også fylder jeg bare for meget 🙂 Uden for ligger der en torpedo.
Indenfor i en hangar, ligger en minestryger, selvfølgelig bygget i træ. Et andet sted er der lige blevet plads til en ”Trabbi”
Der er meget mere at se på museet, så afsæt mindst et par timer, du kan også medbringe frokosten, og nyde den ved nogle af de mange bænkesæt, og i tilfælde af dårligt vejr inde i hangaren.
Vi forsatte ned til det sydligste Langeland, og besøgte Dovn Klint
Helt her ude ved klinterne, er et stort 110 ha hegnet område, hvor der er udsat ”vilde heste”ca 60 Exmoor ponyer får her lov til at passe sig selv, næsten.
Den dag vi var der, var de blevet så vilde, at de havde gemt sig. Ikke e´n så vi selv om vi fulgte hegnet rundt et langt stykke.
Men klinten og det spejlblanke vand var hele turen værd.
På vejen hjem kom vi forbi mange hyggelige småbyer og skønne gårdmiljøer. Jo de kan bare det der hernede syd på.
Der blev selvfølgelig også tid til nogle besøg i Svendborg, der skulle jo handles lidt en gang imellem, eller nydes lidt frokost.
Havnen og havne miljøet i Svendborg, er skønt, herfra kan du sejle til nogen af de omliggende små øer, fiske, eller nyde en friluftskoncert på den flotte amfiscene
Mens vi står her og nyder omgivelserne, kommer Helge lige forbi! Helge er en lille veteranskib, som sejler tur sejlads fra Svendborg, til Valdemar slot, med afstikkere til Troense og Thurø.
Hyggeligt ser det ud.
Ferien er slut på Sydfyn, men vi forsætter. Næste stop, er Egtved camping derovre i trekantsområdet
Nyttige links