Da vi i år ønskede at holde en lang påskeferie, havde vi overvejet rigtig mange spændende destinationer. Holland, Sverige og Berlin endte med, at blive de varmeste emner vi ønskede at opleve i vores påskeferie. Mulighederne for oplevelser i de tre lande blev undersøgt nærmere via Internet, rejselitteratur og vores medcampisters forksellige erfaringer.
Vi endte med at ville prøve storbycamping i Berlin. Rigtig mange i vores omgangskreds har været i Berlin for nyligt, og ligeså mange havde planlagt at tage til Berlin indenfor kort tid. Vi blev nysgerrige efter de mange rosende ord vi hørte om Berlin anno 2009.
Berlin er gået hen og blevet europas kultur hovedstad. Lige meget hvor man befinder sig i byen, kan man se, at der er gang i kulturen. Ikke én bestemt kultur, men mange forskellige kulturer og subkulturer.
Historien kommer man heller ikke uden om, når snakken drejer sig om Berlin. Selvom det er 20 år siden muren faldt, er sporene stadig tydelige. Historien om den kolde krig, jerntæppet og murens fald er historie der stadig ligger frisk i hukommelsen hos Pia og min generation. Netop Berlins historie omkring det gamle DDR og murens fald, var vi blevet motiveret for, at genopleve ved at besøge Berlin i Påsken. Så lad os se at komme af sted.
Vækkeuret ringede, klokken udviste det ukristelige tidspunkt 03:30. 2½ time senere skulle vi gerne være ombord på Scandlines færgen Kronprins Frederik, med kursen mod Rostock. Som altid havde vi gjort alt klar aftenen i forvejen, oven i købet også spændt vogntoget sammen allerede lørdag aften, så vi denne morgen blot skulle stå op, gøre os i stand og komme af sted. – Troede vi.
Nærmest traditionen tro finder vi ud af, at vi fuldstændig har glemt en række vigtige ting. Ligeledes traditionen tro, stiger vores begges stressniveau i takt med klokken skrider frem mod kl. 7. Vi ved der er godt to timers kørsel til Gedser, så senest kl. 05:00 skal vi være ude af døren. Få minutter i kl. 5:00 forlader vi huset, for blot at finde ud af, at vi også havde glemt at tanke bilen. Så på de to timer til Gedser, skulle vi også bruge tid på at få tanket. Heldigvis havde vi motorvejen så godt som for os selv, så det var bare derud. Kl. 06:52 blev vores billetter stemplet og vi kunne køre direkte ombord på Scandlines færgen Kronprins Frederik. Først nu kunne vi rigtig slappe af og nyde ferien.
Ombord ventede en god morgenbuffet. Buffeten havde et acceptabelt udvalg af diverse klassiske morgenmads retter fra solgryn og rundstykker til det mere engelsk inspirerede cocktailpølser, bacon og pandekager. Der er hvad der skal være, men dog ikke på niveau med buffeten fra et hotel. For at gå ombord i denne morgenherlighed, skal du slippe 75 stk. af den gode danske kongelige mønt. Til gengæld kan du spise til du revner.
Morgenbuffet på m/f Kronprins Frederik.
Det tegnede til at blive en skøn dag. Vejret var klart og skyfrit, trafikken var til at overse og tanken om vi blot skulle køre små 250km, før vi om ganske få timer lå på vores campingplads, bragte i sig selv glæden frem. Efter vores oplevelser i Frankrig for to år siden, har vi gjort det til fast vane løbende at undersøge om hjulene fortsat sidder fast, gå en tur rundt om vogntoget og checke tingene er i orden og lige stikke hovedet indenfor i campingvognen, for at se om noget skulle være faldet på gulvet eller om noget ikke var som det skulle være.
For første gang siden vi begyndte på disse løbende check, var der ”rotter i fælden”. Kontrolpanelet i campingvognen gav alarm på lav batterispænding. Det var der så ikke noget at sige til, da batterispændingen var helt nede på 2.4 volt. Det burde jo ikke være muligt, da campingvognen er koblet til bilen og burde derfor blive opladet løbende. Det har så ikke været tilfældet måtte vi konstatere. For dem som kender historien omkring vores Cabby, de vil vide det bestemt ikke har været en helt fejlfri vogn vi er kommet i besiddelse af. Derfor var første tanke ”Åh nej, please ikke flere problemer med denne skide campingvogn”. Desværre måtte vi konstatere endnu et problem kunne skrives på vognens efterhånden lange ”fejl og mangel liste”.
Kontrolpanelet fortalte os, at der var fejl i sikringerne. I instruktionsbogen til campingvognen, fremgik det, at kontrolpanelet skulle være i stand til at fortælle nøjagtig hvilken sikring der skulle være gået. Men det var ikke tilfældet i vores situation. Det eneste der fremgik af kontrolpanelets display var, at der var noget galt med sikringerne. Peter undersøgte samtlige sikringer i sikringsboksen i klædeskabet, samt sikringerne nede ved batteriet. Alle sikringer var intakte. Stik og kabler blev undersøgt for eventuelle løse forbindelser, her var heller ikke noget at sætte en finger på. Med andre ord, stod vi fuldstændig på bar bund over hvad årsagen til den manglende opladning af vores batteri kunne skyldes. Der var ikke andet at gøre end at ”ringe til en ven”. Denne ”ven” ved lidt om Cabby vogne, faktisk så meget at han lever af det. Han mente der kunne være tale om defekt kontrolpanel eller booster. Vi håber virkelig ikke han får ret, fordi det betyder ny uventet regning på omkring 8-9000,- kroner. Det er ikke lige det vi har brug for nu. Vi blev enige om der ikke var så meget at gøre her og nu, vi fik booket en værksteds tid efter påske og så må vi tage den derfra.
Vi havde nu rodet så lang tid med dette problem, at vi ikke var i stand til at nå frem til campingpladsen før den lukkede til middagspause kl. 13:00. Derefter var det igen først muligt at komme ind på campingpladsen kl. 15:00. Da vi blot var en times kørsel fra campingpladsen, besluttede vi os for, at kravle om i vores senge og tage en morfar på en godt 1,5 times tid. Peter havde kun fået 4 timers søvn, da han måtte sidde og arbejde til midnat, så han gik ud som et lys straks han lagde sig på sengen. Da det sjældent går stille for sig når Peter sover, forsøgte Pia med forskellige puder og remedier at isolere sig fra den larm Peter frembringer når de helt store torsk trækkes i land.
Pia’s lydisolering.
Sovet det fik vi og det var tid til at køre det sidste stykke ned til campingpladsen. Vi havde brugt en del af den tank vi havde fyldt op hjemmefra, så for at have fuld tank under vores ophold i Berlin og fordi vi stadig var i god tid, kørte vi ind for at tanke helt op – inden vi kom frem til campingpladsen i udkanten af Berlin.
Med 7 km/l er dette en situation vi ofte oplever når vi er på tur.
Klokken 15:30 nåede vi frem til campingpladsen. Pladsen hedder DCC Campingplatz Gatow, og er belligende ca. 20km fra Berlin Centrum i sydvestlig retning. Campingpladsen ligger i rolige, grønne og meget naturskønne omgivelser, kun ganske få km fra byen Potsdam. Campingpladsen er organiseret under Deutscher Camping Club e.V. Som vanligt når man ankommer til en campingplads meldte vi os i receptionen, og det føles bare så rart, at straks man oplyser sit navn, så ligger papirer, nøgler etc. klar på bordet foran lejrchefen.
Receptionen.
Vi blev afkrævet 25euro i depositum for nøglerne til porten og bommen, desuden købte vi med det samme et 7-dages kort til Berlins offentlige transportmidler. Så i alt skulle vi af med 77 euro. Der opstod så bare det problem, at campingpladsen kun tog imod Maestro kreditkort, og det er næsten det eneste kreditkort vi ikke har. Hverken vores Visa eller Mastercard ville han acceptere. Så måtte jeg ydmygt spørge, om det var muligt at få en lille kredit på de 77 euro, fordi vi ganske enkelt ikke ejede en eneste cent i kontanter. Han gik med til at vi måtte skylde de 77 euro, mod han fik pengene senere samme dag. Det var vi glade for, det ville være lidt bøvlet hvis han ikke ville lukke os ind, før vi havde været ude og skaffe kontanter.
Da vi kom ud fra receptionen, fik vi et mindre chok. Fra det ene øjeblik til det andet, var vores haglskadet tag på Cabbyen, pludselig sat i et helt andet perspektiv. Der var nemlig kørt en Wilk op bag os i check-in køen, med hvad man med rette kan kalde for haglskade. Det var helt vildt som den stakkels Wilk var blevet gennemhullet af hagl. Det var nok ikke ejeren af den Wilk, vi skulle lave tudefjæs over haglskaden på vores Cabby konstaterede vi.
Vi fik anvist en udmærket plads, lige overfor det ene af to flotte servicebygninger. Pladsen var dog noget trang, vi lå meget tæt på hinanden og faktisk var vores plads alt for lille til både at have campingvogn, Isabella Shadow og bilen stående. Bemærk det meste af bilen står faktisk inde på naboens grund. Vores enhed slutter ved den firkantede sten lige foran bilen.
Heldigvis havde vores nabo til den side en meget lille Tabbert, så de kunne parkere deres bil bagved campingvognen. Derfor gav det mulighed for os, at bruge en del af deres plads til vores bil. Det accepterede de og forløb helt uden problemer. En stor Adria 743 med feks. en Fiat Ducato kunne godt glemme alt om at få plads her. Har i et vogntog af sidst nævnte størrelse, og ønsker at bo på denne campingplads, så husk at gøre lejrchefen opmærksom på det allerede når i booker pladsen.
vores Isabella Shadow blev indviet med manér. På under et kvarter var Isabella Shadow markisen sat op og pløkket fast. Det kan givetvis gøres hurtigere, men da det i princippet er første gang vi lykkedes med det, synes vi selv det er en acceptabel tid. Det er i hvert fald betydelig nemmere at have med at gøre end vores tidligere Sun-Blue solsejl.
Når Weberen og CocaCola-Zero står fremme, betyder det vi er kommet på plads.
Da vi omsider var kommet på plads og fået organiseret os, besluttede vi os for at køre ind og vende ved Brandenburger Tor i bil, for lige at se hvordan der ser ud der inde og så skulle vi jo også lige hæve nogle penge, så vi kunne få betalt vores gæld til lejrchefen på 77 euro. Køreturen i bil fra campingpladsen til centrum tager ca. 25 – 30 min. alt efter trafikken.
Strasse des 17. juni
Tilbage på campingpladsen, tændte vi op for Weber grillen som indledning til dagens højdepunkt. Efter en lang dag, med et vækkeur der ringede midt om natten, en stresset morgen, en ny fejl i 12v lader systemet på campingvognen, lille køretur til centrum og hjem – ja, så var det endelig blevet tid til at indtage et tiltrængt aftenmåltid. Vejret var stadig superskønt, så det var slet ikke noget problem at sidde udendørs sent på aftenen. Selvfølgelig nød vi en god CocaCola-Zero årgang 2009 til aftenmåltidet. Superskønt og optimal campinghygge lige efter bogen – hvis du spørger os i hvert fald.
Så er der kun tilbage og sige Auf Wiedersehn, og på gensyn i morgen hvor vi skal på en 3 timer lang busrundtur for at få et overblik over byen.
Pia og Peter.
Gå til del: 1 – 2 – 3 – 4 – 5 – 6
