Testet på tur: Truma Duocontrol CS med DuoC og Truma Eis-Ex

af Bjarne Søby
Truma Duocontrol CS med Truma Eis-Ex kan skifte automatisk mellem to gasflasker og hindre at regulatoren fryser til

Vi har haft Truma Duocontrol CS med DuoC og Truma Eis-Ex med på tur i campingvognen i snart et år, og det har været en meget positiv oplevelse.

Truma Duo Control, CS, DuoC og Eis-Ex er egentlig 4 individuelle enheder til styring af en mere komfortabel og sikker gastilførsel. Truma Duo Control og CS er dog en sammenbygget enhed, hvorfor enheden benævnes som Truma Duocontrol CS

Har du to gasflasker i campingvognen, kan Trumas Duocontrol CS skifte automatisk mellem gasflaskerne, hvis den ene gasflaske løber tør. Så hvis den ene gasflaske løber tør midt om natten, skal man altså ikke ud og skifte gasflaske. CS står for Crash Sensor, og som navnet antyder, er det en sensor der afbryder gasforsyningen ved et hårdt stød eller slag – som f.eks. ved en påkørsel.

Heldigvis har vi ikke haft mulighed for at teste Crash Sensoren. Men vi er glade for at have den monteret, da den giver en tryghed op rejsen.

Truma Duocontrol har vi til gengæld haft rigtig stor glæde af. Mon ikke de fleste campister, har oplevet at enten ALDE-fyret står en blinker med teksten ’GAS-FAILURE’, eller at varmeovnens piezo-tænding står og klikker forbi at gasflasken er tom.

Med en Truma Duocontrol CS monteret i campingvognen risikerer man ikke at skulle op og skifte gasflaske midt om natten.Med en Truma Duocontrol CS monteret i campingvognen risikerer man ikke at skulle op og skifte gasflaske midt om natten.

Alle de, der har prøvet det, har sikkert også prøvet at stå med en næsten tom gasflaske og prøvet at vurdere om der var gas nok tilbage i flaske til hele natten, eller om det ville være bedre at skifte til en ny gasflaske inden at man gik i seng.

Det undgår man helt med Truma Duocontrol. Er der to gasflasker i campingvognen, så skifter Duocontrol automatisk til den fyldte flaske, når en gasflaske løber tør. Sørger man løbende for at skifte den tomme gasflaske, har man altså kontinuerlig gasforsyning døgnet rundt.

Vælger man også at montere DuoC og Eis-Ex bliver systemet helt komplet. Eis-Ex forhindrer dannelse af ispropper i regulatorerne når der camperes om vinteren. Ispropperne kan dannes når de små vandpartikler, der findes i flaskegas fryser. Ispropperne kan medføre at gastilførslen reduceres eller stoppes helt. Eis-Ex modvirker dette ved el-opvarmning af regulatoren.

Her er vippekontakten på DuoC sat til Vinterdrift. Den gule lampe øverst på panelet indikerer at Eis-Ex’en er tændt.Her er vippekontakten på DuoC sat til Vinterdrift. Den gule lampe øverst på panelet indikerer at Eis-Ex’en er tændt.

DuoC er et panel med omskifter, der monteres inde i campingvognen.  På panelet kan man dels se om den ene gasflaske er løbet tør, dels kan man skifte mellem sommer- og vinterdrift – dvs. om Eis-Ex’en skal være tændt eller slukket.

Her er DuoC sat til Sommerdrift. Den røde lampe nederst til højre indikerer at den primære gasflaske er tom og bør skiftes snarest.Her er DuoC sat til Sommerdrift. Den røde lampe nederst til højre indikerer at den primære gasflaske er tom og bør skiftes snarest.

Man kan selvfølgelig godt tage på camping uden ekstra udstyr som Truma Duocontrol CS med DuoC og Truma Eis-Ex. Men tager man ofte på camping, så bliver campinglivet unægtelig noget lettere, mere komfortabelt, og mere sikkert med dette udstyr fra Truma.

Vejledende priser:

Duocontrol CS: kr. 1.412,-
DuoC kr. 1.047,-
Eis-Ex: kr. 349,-

Få flere oplysninger og specifikationer her:Truma

Prøv også at læse disse indlæg