Fra og med sæson 2018 vil svenske Polar opdele deres campingvogne i tre serier – nemlig Original, Selected og Customized.
Original er serien med det mest nødvendige udstyr. Selected har meget udstyr, der ellers er ekstraudstyr, med som standard, og Cutomized er kronen på værket for liebhavere. Her får men stort set alt udstyr med, og kan desuden tilpasse campingvognen ud fra ens egne ønsker.
Nyt gulvvarme-system
Alle campingvogne vil i sæson 2018 være udstyret som standard med et helt nyt gulvvarmesystem med separat cirkulationspumpe. Derved sikres en jævn og konstant fordeling af varmen fra gulvet – og vel og mærke i hele gulvet,
Tørring af sko og forbedret siddekomfort
Alle de nye modeller vil desuden være udstyret med et nyt system til tørring af sko i garderoben lige inden for døren. Det vil nok især glæde vintercampister, der så ikke længere skal tørre sko og støvle i badeværelset.
Og hynderne i siddegruppen er blevet forbedret. Polar har ændret siddegruppens hynder både hvad indhold og dimensioner angår. Resultatet er en mere ergonomisk og komfortabel siddegruppe.
Vægt man kan stole på
Fra og med sæson 2018 vil man få dokumentation for hvor meget ens Polar campingvogn vejer, når den forlader fabrikken. Hver enkelt kontrolvejes individuelt, og dokumentationen for denne følger med campingvognen. Det kunne andre producenter godt tage til sig.
Meget nyt på vej fra Polar
Der er også nye indretninger og nye tekstiler på vej fra Polar. Her i blandt en serie af udvalgte modeller, der har fået tilnavnet Polar Edition. Det er udstyrsversioner, der sælges til en meget gunstig pris.
Se flere oplysninger om Polar her: Polar