Vi tester: SMS Smart Box, Montering og opsætning

af Bjarne Søby
sms smart box montering 01

Nu er det forhåbentlig slut med at komme ned til en kold campingvogn. Vi har netop selv monteret en enhed hvormed vi via en SMS-besked kan tænde og slukke for ALDE varmen i vores campingvogn. Du kan selv montere udstyret, og det er legende let. Se her hvordan det gøres.

SMS Smart Box er ikke ny på det danske marked. Den har været i handelen i flere år, så der er tale om gennemprøvet teknologi. Smart SMS Box er en avanceret enhed med mange anvendelsesmuligheder. Ud over at styre varmen i campingvognen, så kan enheden og benyttes til overvågning, tyverialarm og GPS-sporing – alt efter hvilket ekstraudstyr, der tilsluttes enheden.

Vi har i første omgang valgt kun at benytte Smart SMS Box til at tænde og slukke for ALDE-varmen i vores campingvogn.

Tænder for varmen ved at sende en SMS
Vi har vores Adria stående fast hele året på en campingplads. Der står den klar til brug, hvis vi f.eks. en weekend skulle få lyst til at se noget andet end vores hjem på Vestegnen. Problemet er bare, at i ydersæsonen og om vinteren kommer vi ned til en gennemkold campingvogn. Selv om ALDE-varmen i campingvognen hurtig får luften til at føles varm, så går der alligevel et par timer inden at hynder, magasiner m.m. er varmet igennem. Et andet problem er, at der dannes en del kondens mens campingvognen varmes op.

Vi har tidligere benyttet os af Timer-funktionen i ALDE 3010 systemet. Der kan man indstille varmesystemet til at tænde for varmen på et givent tidspunkt i en periode på 7 dage frem. Men hvis man ikke på forhånd ved, hvornår man igen kommer til ens campingvogn, så har man ikke nogen glæde af Timer-funktionen.

Så er det langt smartere at kunne tænde for varmen blot ved at sende en SMS til campingvognen. Hvis vi f.eks. en dag beslutter os for at tage ned til campingvognen samme eftermiddag, så kan vi sende en SMS om morgenen og tænde for varmen. Når vi så ankommer til campingvognen senere på dagen, er vognen er varm og fri for kondens. Det er både smart og super komfortabelt.

Let at installere
Man kan selv installere Smart SMS Box. Det er meget let, og tager højst en time. Firmaet bag Smart SMS Box tilbyder en pakke med SMS Smart Box (model TE 1110), batteri til strømovervågning, temperatursensor og tilslutningskabel til campingvognens ALDE 3010 kontrolpanel.

Smart SMS Box

Der ud over skal du bruge et SIM-kort til en mobiltelefon. Det billigste er, at købe et taletidskort. Det vil fungere fint, men man skal huske at tanke det op et par gange om året for at ens telefonnummer ikke udløber. Man skal være opmærksom på at SIM-kortet skal kunne anvendes uden at man skal angive PIN-kode.

Smart SMS Box Smart SMS Box

Hvis du vil tilslutte SMS Smart Box til campingvognens 12V forsyning, skal du have hjælp til dette af en elektriker. Du må nemlig ikke selv tilslutte SMS boksen til campingvognens ledningsnet. Men hvis du – som os – køber en ekstern strømforsyning til 230V, så kan du selv tilslutte SMS boksen uden hjælp af en elektriker.

Selve installationen er legende let.

Fastgør SMS Smart Box fast i et skab eller på en væg nær ALDE 3010 Kontrolpanelet. Tilslut det gule tilslutningskabel til ALDE kontrolpanelet i udgang 1 på SMS Smart Box. Tilslut strømforsyning (eller få en elektriker til at tilslutte SMS boksen til campingvognens ledningsnet)

Smart SMS Box Smart SMS Box

Det er det. Nu er SMS Smart Box klar til at blive konfigureret.

Smart SMS Box

Let at konfigurere og tage i brug
Når selve installationen er fuldført, skal SMS Smart Box konfigureres. Dette gøres ved at sende SMS’er til boksen.

Først skal man sende en SMS med beskeden: OUTPUT=00. Når denne besked sendes som den allerførste SMS til boksen, vil det telefonnummer som beskeden afsendes fra blive indsat som Masternummer. Fremover vil boksen kun reagere på beskeder, der er sendt fra dette Masternummer. Det giver sikkerhed for at, der kun er fra Masternummeret. at der kan sendes beskeder til SMS boksen.

Bemærk at der kun anvendes store bogstaver i beskeder til SMS Smart Box.

Når Masternummeret er defineret, skal man indstille ALDE 3010 til at reagere på ekstern opstart. Dette gøres i Menu-funktionen på ALDE kontrolpanelet. Herefter er SMS Smart Box klar til brug.

Smart SMS Box Smart SMS Box

Man tester installationen ved først at slukke for ALDE-varmen i campingvognen. Herefter sender man en SMS besked til boksen med teksten: OUTPUT=10. Efter et par sekunder vil teksten i ALDE-kontrolpanelet vise teksten: Heater On, og dermed er der tændt for varmen i campingvognen.

Der slukkes for varmen igen ved at sende en SMS-besked med teksten: OUTPUT=00. Når boksen har modtaget denne besked, skifter teksten i ALDE-kontrolpanelet til: Heater Off, og varmesystemet er lukket ned.

Smart SMS Box Indi

Rimelig manual og masse af hjælp online
Der medfølger en manual med SMS Smart Box. Den er måske ikke den letteste at gå til, men efter at have læst i den et par gange, gav den os den nødvendige hjælp.

På SMS Smart Box hjemmeside er der masser af hjælp i form af vejledninger og diagrammer. Man finder det hele under punktet Downloads. Der er link til hjemmesiden nederst i denne artikel.

Mange udvidelsesmuligheder
SMS Smart Box kan anvendes til meget andet end blot at tænde og slukke for varmen.

Der kan tilsluttes ekstraudstyr som bevægelsessensorer og dørkontakter, og enheden kan derved fungere også anvendes som et alarmsystem. Der kan også tilsluttes GPS-sensor, og enheden kan således give alarm via SMS hvis ens campingvogn flyttes.

I pakken medfølger en temperatursensor. Når den tilsluttes, kan SMS Smart Box anvendes til automatisk temperaturstyring. Man kan f.eks. angive at temperaturen i campingvognen skal holdes på 5 grader, og indstille enheden til at tænde for varmen hvis temperaturen kommer under 4 grader, og slukke igen når temperaturen kommer 6 grader.

Vi har endnu ikke installeret temperatursensoren. Det vil vi gøre på et senere tidspunkt, og selvfølgelig skrive om vores erfaringer med temperaturstyringen her.

Men indtil videre er vi ret positive over SMS Smart Box. Det er let at installere og konfigurere, og så er den let at benytte.

Links:
Relevante Link(s) : SMS Smart Box

Prøv også at læse disse indlæg