Polar kommer med en ny Jubilæumscampingvogn til sæson 2019. Den og Polars øvrige 2019 modeller vil desuden blive udstyret med en masse teknologisk komfortudstyr, der skal gøre det lidt mere komfortabelt at være campist.
Polar Connect
Polar Connect er et nyt system til fjernstyring af campingvognens funktioner. Via en App på din Smartphone kan man bl.a. styre varmen, køleskabet og belysningen. Desuden kan man få oplysninger om vognens tekniske status og opsætte for bl.a. batteri, varme m.m.
Opvarmet afløb
Til sæson 2019 bliver opvarmet spildvandsafløb standard i Polar campingvogne, så fremover er det slut med at skulle holde campingvognens afløb fri for is.
Kompressorkøleskab
Fremover kan man vælge at få et kompressor-køleskab i sin Polar campingvogn. Kompressorkøleskabet er mere effektivt og bruger mindre energi end et absorbtionskøleskab. Kompressorkøleskab er dog ekstraudstyr, og skal bestilles samtidig med campingvognen.
Pax ventilator
Fra og med sæson 2019 bliver alle TR-indretninger (toilet bagerst i campingvognen) udstyret med en PAX ventilator. Det er en meget driftssikker og virkelig støjsvag ventilator. Netop det at den er støjsvag gør, at man hverken selv eller ens naboer bliver generet af støjen fra denne.
Forbedret gulvvarme
Gulvvarmesystemet i Polar campingvogne er blevet forbedret med en ny ventil, der giver en bedre fordeling af varmen i hele gulvet. Gulvvarmen har desuden sin egen cirkulationspumpe, som kan styres via Polar Connect.
Jubilæumsmodel
Polar fylder 55 år, og det markeres med en unik jubilæumsversion af Polar 590 CTH Customized.
Denne model er indrettet med vinkelkøkken, der – ifølge Polar – både giver bedre arbejdsforhold i køkkenet og et mere luksuriøst udseende.
Udover over jubilæumsmodellen, kommer der flere nye indretninger fra Polar til sæson 2019. Bl.a. en med tværstillet dobbeltseng og børneafdeling.
Du kan se de nye campingvogne fra Polar på årets Elmia messe i Jönköbing i Sverige d. 5. til 9. september 2018.
Få mere information her: Polar
