Union Lido ved Venedig er åben for danskere

af Bjarne Søby

Danmark er et dejligt land, og selvom vi har set og oplevet meget efter næsten to års camping i Danmark, så savner vi at rejse sydpå. Nu er det igen muligt.

Union Lido ligger – som navnet antyder – på Lidoen ud for Venedig. Den ligger direkte ud til Adriaterhavet, og har alt hvad man kan forvente af en 5-stjernet campingplads. Faktisk meget mere, for campingpladsen har faciliteter, vi ikke har set andre steder. 

Union Lido er mere end en campingplads

På Union Lido tilbyder enheder til campingvogne, autocampere og telte i mange størrelser – helt op til 200 m2 med tilslutning til band, afløb, antenne osv. Der er god skygge på de fleste enheder, da campingpladsen er anlagt i en skov med Pinje-træer.

Det er selvfølgelig også muligt at leje mobilhomes, hytter, feriehuse på campingpladsen. De findes i mange kategorier, størrelser og prisklasser. Der er endda et hotel der.

Der er en afdeling på campingpladsen specielt tiltænkt familier med hunde. Der er hunde velkomne overalt – også ved pools og på stranden. 

Der er også en afdeling med luksuriøse Glamping-telte på Union Lido, så man kan stort set bo som man vil.

Campingpladsen fylder hele 60 hektarer – dvs. næsten lige så meget som 120 fodboldbaner – og der er ca. 2500 enheder til telte, campingvogne eller autocampere.

Tema camping giver nye muligheder

Efter at Union Lido introducerede deres hunde-camping, og så hvor stor en succes det blev, bleve der oprettet flere Tema-afdelinger på pladsen.

Speed Camp er for familier med små børn. Den ligger omkring en kunstig sø, hvor børn kan sejle med bumperboats. Der er masser af muligheder for aktivitet i området, og der er meget populært. 

Timeless Camp er en virtuel afdeling for personer over 65. Ud over fred og ro, giver får man en masse fordel i form af rabatter på wellness, restauranter og meget mere.

Classic Camp er for dem, der gerne vil opleve den originale stemning på Union Lido.

Butikker og restauranter

Der er flere butikker på Union Lido. Både supermarkeder og specialbutikker med delikatesser, isenkram, badedyr og campingudstyr. Man behøves ikke at forlade campingpladsen for at købe ind. Men når der er marked i byen tæt ved campingpladsen, burde men tage sig tid til at opleve det.

Vil man ikke selv lave mad, er der mange muligheder for at købe mad på pladsen. Der er alt lige fra take away pizza til a la carte restauranter på stranden. Udvalget er stort.

Masser af mulighed for aktiviteter

Man kommer ikke til at kede sig på Union Lido. Der er masser af tilbud og aktiviteter fra tidlig morgen til sen aften. 

Der er animationsprogrammer for børn og unge, masser af sportstilbud, flere store vandland og legeområder, og underholdning om aftenen.

Vi lavede denne video sidst vi besøgte Union Lido. Se med her og få mere at vide om selve campingpladsen samt de mange tilbud og aktiviteter der.

Danskere er velkomne nu

Der er ikke mange rejserestriktioner for danskere, der vil til Italien. Er man færdigvaccineret er der faktisk ingen. Er du ikke vaccineret, skal du lade dig teste ved hjemkomsten. Så du kan godt nyde sommeren på Union Lido.

Du kan finde oplysninger om priser og booking her: Union Lido

Prøv også at læse disse indlæg

1 kommentar

Jens ole Jensen 25. juli 2022 - 10:02

hej
er der campingpladser til teltvogne over ved middelhavet eller er det for langt at slæbe den med kender i noget derovre

med venlig hilsen Jens ole Jensen

Du kan ikke kommenterer