Årets Campingvogn 2016: Knaus Südwind Silver Selection 580QS

af Bjarne Søby
Knaus Südwind Silver Selection 580 QS er Årets Campingvogn 2016

Hvert år på Ferie For Alle i Herning kårer BT årets campingvogn. I år blev det Knaus Südwind Silver Selection 580 QS i et meget tæt opløb med Fendt Saphir 650 SKM.

Det er de danske importører, der nominerer de campingvogne, de gerne vil have med i konkurrencen. Vinderen findes ved at to juryer – en med medlemmer fra fagpressen og en bestående af campister – vurderer de nominerede campingvogne og tildeler dem point ud fra et fælles sæt kriterier.  Så nævnt var opløbet meget tæt – kun 3 point skilte Knaus Südwind Silver Selection 580 QS og Fendt Saphir 650 SKM i kampen om 1. pladsen

”Jeg var meget overrasket over at vi vandt”, siger Kim Godballe fra ProCamp, der står for import af Knaus i Danmark. ”Jeg vidste, at vi var med i opløbet, men da jeg gik over til prisuddelingen, havde jeg ikke regnet med at det ville være Knaus, der ville vinde”.

Som skabt til børnefamilien og masser af udstyr

Knaus Südwind Silver Selection 580 QS er en familie-campingvogn. Dens moderne design tiltaler nok især familier der vægter godt design og god kvalitet højt.

”Knaus Südwind Silver Selection 580 QS har et anderledes grundrids, men jeg tror at vi vandt fordi at Knaus altid har været rigtig gode til at lave campingvogne med køjer, og fordi at Knaus altid har gjort en dyd ud af at have mange tilbud til børnefamilier. Man bruger meget tid på at designe køjevogne på Knaus-fabrikken, og så i det segment står Knaus meget stærkt. Og det skinner især igennem i Knaus Südwind Silver Selection 580 QS”, siger Kim Godballe.

Den er indrettet med køjesenge, tværstillet dobbeltseng, siddegruppe, toiletrum og stort køkken. Men udover at være en flot campingvogn, der er praktisk indrettet til børnefamilier, så er det medfølgende udstyr i Silver Selection pakken så afgjort med til at gøre Knaus Südwind Silver Selection 580 QS til et rigtigt godt køb.

”Børnefamilier er meget kvalitetsbeviste, og tænker meget på sikkerhed, tryghed og troværdighed. Og de værdier fornemmer jeg at gæsterne her på messen føler Knaus lever op til. Derfor tror jeg at mange vælger at betale lidt ekstra for at føle sig sikker tryg og godt tilpas”, siger Kim Godballe.

Det medfølgende udstyr omfatter bl.a.

  • Plus pakke: Heki 2, myggenetsdør, Stabilform støtteben
  • Trækstangsafdækning
  • Lameludtræk mellem enkeltsenge (EU modeller)
  • Vægbeklædning over seng
  • TV-holder
  • Elektrisk gulvvarme
  • Kombistikdåse udvendig (TV/230 V)
  • 2 x USB stik
  • Køkkenhænger udstyr
  • Vægtforhøjelse
  • Glatte sider
  • Ny udvendig grafik
  • Alu.fælge
  • Radioforberedelse
  • Radio med CD MP3
  • Ambientebelysning
  • Deko pakke
  • Springmadras
  • 190 ltr. køleskab (afhængig af model)

Vi filmede en Quick-video med Knaus Südwind Silver Selection 580 QS på Ferie For Alle 2016, og den kan du se her:

Prisen for   er kr. 190.500,-. Totalvægten er på 1800 kg, egenvægten er på 1270 kg, og totallængden er på 782 cm.

Ikke kun til børnefamilier

I år skulle Årets Campingvogn kåres blandt familie-campingvogne, så derfor var det en campingvogn med køjer, som Knaus valgte at nominere til årets campingvogn. Men der er også Südwind Silver Selection modeller til familier uden børn.

Der er 14 forskellige Knaus Südwind Silver Selection modeller at vælge imellem, og der findes flere modeller med køjesenge, enkeltsenge og dobbeltsenge. Så hvis du vil vide mere om Knaus Südwind Silver Selection, så tag ud og besøg en af Knaus forhandlere i Danmark.

Du finder nærmeste forhandler her: Knaus Danmark

Prøv også at læse disse indlæg