Bürstner 2014: Nye impulser til de danske campister

af Bjarne Søby
Bürstner Averso Nature

Bürstner Averso og Bürstner Averso Top-serien gennemgik i 2013 versionen en større opdatering. Bürstner har derfor til den kommende sæson 2014 valgt at sætte fokus på opdateringen af Bürstner Averso Plus og Bürstner Averso Nature-serien.

Bürstners modelprogram for 2014 dækker over 4 modelserier med 38 grundrids, hvilket er dækkende for hele kundesegmentet. Bürstner Premio som tilhører begynderklassen har hele 9 forskellige grundrids. I mellemklassen ligger Bürstner Averso med det store modelprogram, som indeholder 13 forskellige grundrids. I den øvre mellemklasse deler Bürstner Averso Top grundrids med Averso, men indeholdende en del mere udstyr. I den øvre ende ligger den optimerede Bürstner Averso Plus med 3 forskellige grundrids, til sæson 2014. 

Ny i programmet er en special model, Bürstner Averso Nature, med offroad look. Udover en usædvanlig og spændende ny grafik, indeholder modellen også et helt specielt udendørs tilbehør, der er med til at give en følelse af eventyr i naturen.

Bürstner Averso Nature med reservehjul bag på campingvognenBürstner Averso Nature med reservehjul bag på campingvognen

Bürstner kalder selv Bürstner Nature den ideelle campingvogn til udendørs entusiaster. Bürstners inspiration til Averso Nature kom helt naturligt i forlængelse af den voksende ”Out door” trend, hvor flere ønsker en individuel livstil. Bürstner mente, der manglede en campingvogn som matchede det voksende antal ”SUV” biler på vejene. Med udgangspunkt i dette skabte Bürstner Nature.

Den første campingvogn med et reservehjul på bagenden, flot indpakket med smart grafik, hvor bagvinduesfaconen er tilpasset rundt om reservehjulet. En stige og tagræling, smarte sorte aluminiumsfælge. Antracitfarvede skørter løber langs den nederste kant af vognen, mens bjørnepoter vandrer på sidepladen, alt sammen med til at give vognen sit helt unikke off-road look.

Averso Nature fås kun i grundrids 475 TL. Det gennemarbejdede grundrids fra Bürstner Averso indeholder 2 lange enkeltsenge i front og en siddegruppe, der kan ombygges og redes op i bagenden. De to klædeskabe over sengene erstattes af et nyt og større skab mellem siddegruppen og toilettet, da udendørstøj kræver mere plads. Toiletrummet er vendt 180 grader rundt for nemmere passage.

Siddegruppen i Bürstner Averso NatureSiddegruppen i Bürstner Averso Nature

Udstyret i Bürstner Averso Nature omfatter ud over standardudstyret fra Bürstner Averso også kraftige støtteben med Big-Foot, et næsehjul med luft og glatte beige/brune aluminiumsplader. Elektrisk SE Mover er valgbar til Bürstner Averso Nature, hvilket gør manøvrering lettere selv på en blød undergrund.

Prisen for denne helt unikke vogn er kr. 165.900

Men der er også nyt i Bürstners andre modelserier. Til sæsonen 2014 i Danmark køre med ”Kampagne” modeller i både Premio og Averso serien. De nye kampagnemodeller kommer til at hedde ”55”, da Bürstner i denne sæson kan fejre 55 års jubilæum. Se mere under den enkelte model serie i teksten nedenfor.

De udvendige lakeringer er tilpasset de forskellige modelserier. Bürstner Premio har hvid hammerslag lakering. Bürstner Averso og Bürstner Averso Plus er som standard lakeret med mini-hammerslået i en finere struktur. Endelig er Bürstner Averso Top som standard udstyret med glatte aluminiums plader og som tilvalg kan lakeringen fås i sølv eller opal.

Bürstners nye Polster-verden

Lige som Bürstners autocampere får caravans også et helt nyt innovativt hyndepolster system med stor siddekomfort og smart design. Det nye interiørkoncept fra Bürstner, med hele 44 kombinationsmuligheder, giver kunden mulighed for at sætte sit helt eget præg på den indvendige indretning. Kunden kan frit vælge mellem fire forskellige grundhynder uden merpris. Disse kan frit kombineres med otte forskellige farvevarianter af rygpuder.

Som tilvalg kan kunden vælge det smudsbeskyttende og robuste stof kaldet ”Nova Quality”. Her kan der vælges mellem to hyndevarianter som igen kan kombineres med fem forskellige ryghynder. Rækken af polstermuligheder omfatter ligeledes to lædervarianter i en langtidsholdbar kvalitet, disse findes dog ikke til Bürstner Premio.

Bedre sovekomfort

For at øge sovekomforten, er alle faste senge og køjesenge nu som standard udstyret med koldskum madrasser. De faste senge har desuden formsyede lagner som standard.

Nyt TV-skab med plads til et 21” TV

TV-skabet til fladskærmen er blevet opgraderet, for bedre at kunne opfylde kundernes ønsker til TV-underholdning. Det nye TV-skab med aluminium-farvet rulleskodde, har plads til et TV med en skærmstørrelse på op til 21 tommer. Takket være det justerbare TV ophæng, kan programmer, med den samme billedkvalitet, ses fra forskellige retninger i campingvognen.

Nyt varmesystem for mere komfort

Moderne design og enkel betjening, kendetegner den nye Truma S 3004 opvarmnings enhed, som er standard i Bürstner Premio og Bürstner Averso Plus serien. S 3004 har en varmeeffekt på 3,5 kW og med den optimerede ventilator, som samtidig er mere støjsvag, opnås en bedre fordeling af den varme luft. Som tilvalg kan vælges Truma S 5004 varmesystem som har en varmeeffekt på 6 kW. Det elegante frontpanel bliver ikke så varmt som på tidligere modeller og temperaturen kan indstilles betydeligt lavere og mere nøjagtig, takket være en mere følsom brænderenhed. Betjeningsknapperne er hævet og gummibelagt, hvilket sikrer et bedre greb. Gasforbruget for Truma S 3004 er mellem 30 og 280 g/h., mens der for S 5004 er mellem 40 og 480 g/h.

Bürstner Premio – Begynderklassen

Som nystartet campist behøver camping ikke være dyrt eller spartansk. Bürstner Premio har som standard, alle de nødvendige bekvemmeligheder, du har brug for til en vellykket og afslappende ferie. Takket være det lette chassis, der sparer op til 40 kg vægt, er det den ideelle campingvogn til små og kompakte biler. Som eksempel, vejer Premio 395 TS kun 860 kg i køreklar vægt. Det giver mulighed for en lasteevne på hele 240 kg.

Premio 450 TSPremio 450 TS

Det iøjnefaldende nye interiør ”Noisette mat” møbeldekor har en frisk og elegant udstråling, samtidig med det opgraderer vognen væsentligt. Dertil kommer 3 nye grundrids 450 TS, 485 TK og 550 TK. 3 modeller i Premio-serien har fået en flot helstøbt håndvask udenfor toiletrummet, hvilket er med til at give et mere harmonisk udseende. Med en garageklap på venstre side af Premio 550 TK og et stort køleskab med en kapacitet på 160 liter på modellerne 495 TK og 550 TK er der nu mange flere tilvalgsmuligheder i Premio-serien.

csd2013 burstner 10Friske farver i siddegruppen i Premio 450 TS

csd2013 burstner 11Smart detalje. Køkkenbordet i Premio 450 TS kan udvides med denne klap

Premio vil i sæsonen 2014 blive markedsført med 5 nøje udvalgte grundplaner som kampagne modeller. Disse modeller vil indeholde alt det tænkelige udstyr en campist har brug for og lidt mere. At de er tale om ”fuldt udstyrede” vogne viser denne liste:

  • Al-Ko sikkerhedschassis
  • AKS stabilisator
  • Reservehjulsholder i gaskasse
  • LED forteltlampe
  • Serviceklap
  • Varmeovn Truma 300 S ny model
  • Køleskab 104 ltr.
  • Friskvandstank 40 ltr.
  • Truma Therme varmt vand
  • Theford skylletoilet
  • Koldskumsmadrasser i faste senge
  • Koldskumsmadrasser i etagesenge
  • Unikt hyndekoncept

”55 YEARS” jubilæumsudstyr

  • Hel myggenetsdør
  • Fast vandtank 40 ltr.
  • Truma Therme varmt vand
  • Blæservarme
  • Sengelameller imellem enkeltsenge i 490 TL
  • ”55 YEARS” logo på for og bagende

Premio ”55 YEARS” er fem modeller med et top udstyrsniveau og en udvendig og indvendig udstråling, der giver serien en helt fremragende placering i markedet.

Priser:

Premio ”55 YEARS” 395 TS kr. 116.900
Premio ”55 YEARS” 450 TS kr. 124.500
Premio ”55 YEARS” 485 TK kr. 129.500
Premio ”55 YEARS” 490 TL kr. 129.900
Premio ”55 YEARS” 550 TK kr. 141.900

Bürstner Averso – Stort udvalg i mellemklassen

Den velkendte Bürstner Averso befinder sig i mellemklassen og tilbydes i 14 forskellige grundrids, hvoraf de fire er helt nye til sæson 2014. Med en samlet længde på kun 7,5 meter genindfører Bürstner Averso 455 TS en generøs fritstående dobbeltseng ”Queens-bed” og det populære endekøkken i serien. Bürstner Averso 460 TS har et bemærkelsesværdigt stort køkken, en fransk seng samt en rummelig opholdsstue der også kan omdannes til en stor seng på 212 x 144 cm. Den tredje nyhed er Bürstner Averso 475 TL som har fået en ny og moderniseret enkeltsengs version, samtidig med en god løsning af vaskerum og garderobe. Det fjerde og sidste nye grundrids er Bürstner Averso 485 TS, som tilbyder en fritstående dobbeltseng ”Queens-bed” i front og en rummelig stue bagtil.
Af andre nyheder i serien kan bl.a. nævnes en reservehjulsholder i gaskassen og Midi Heki tagvindue.

Den store seng i Averso 485 TSDen store seng i Averso 485 TS

Siddegruppen i Averso 485 TSSiddegruppen i Averso 485 TS

Averso vil i sæsonen 2014 blive markedsført med 5 nøje udvalgte grundplaner som kampagne modeller. Disse modeller vil indeholde alt det tænkelige udstyr en campist har brug for og lidt mere. At de er tale om ”fuldt udstyrede” vogne viser denne liste:

  • Al-Ko sikkerhedschassis
  • AKS stabilisator
  • Træktøjsafdækning
  • Reservehjulsholder i gaskasse
  • LED forteltlampe
  • Serviceklap
  • Varmeovn Truma 300 S ny model
  • Blæservarme
  • Køleskab 104 ltr.
  • Friskvandstank 40 ltr.
  • Truma Therme varmt vand
  • Theford skylletoilet
  • Koldskumsmadrasser i faste senge
  • Koldskumsmadrasser i etagesenge
  • Unikt hyndekoncept

”55 YEARS” jubilæumsudstyr

  • Sølvlakering på finhammerslag-plade
  • Alu-fælge
  • StabilForm støtteben
  • Heki 2
  • Hel myggenetsdør
  • El-gulvvarme
  • Sengelameller imellem enkeltsenge i 480 TL og 535 TL
  • ”55 YEARS” logo på for og bagende

Averso ”55 YEARS” er fem modeller med et top udstyrsniveau og en udvendig og indvendig udstråling, der giver serien en helt enestående placering i markedet.

Priser:

Averso ”55 YEARS” 460 TS kr. 146.500
Averso ”55 YEARS” 465 TS kr. 148.500
Averso ”55 YEARS” 475 TL kr. 148.900
Averso ”55 YEARS” 535 TL kr. 151.500
Averso ”55 YEARS” 560 TK kr. 164.900

Bürstner Averso top

Som alternativ til den velkendte Bürstner Averso, findes topmodellen Bürstner Averso Top. Serien blev gennemgribende opdateret til sæson 2013 og der tilføres derfor kun mindre opdateringer til sæson 2014. Af opdateringer kan fremhæves at bordet i siddegruppen er blevet forbedret til et meget stabilt og funktionelt bord. Det er nu muligt at forlænge bordpladen ind mod væggen, hvis der er behov for at dække et større bord. Et nyt TV-skab med plads til et 21” fladskærms TV. Koldskumsmadrasser i alle faste senge, også etagesenge, hertil matchende stræklagner, som naturligvis også er standard i Bürstner Averso Top.

Priser fra kr. 149.900

Bürstner Averso Plus – Den første campingvogn med hejseseng

Dynamik og harmoniske linjer er afgørende kriterier i moderne design. Bürstner Averso Plus model 2014 opfylder disse krav. De svungne bløde linjer på den udvendige grafik giver sammen med den nydesignede bagende og kofanger en harmonisk flot vogn og et klart signal om, at Bürstner Averso Plus er et medlem af Averso familien.

Bürstner Averso Plus 410 TSBürstner Averso Plus 410 TS

Det nye tofarvede trædekor Mora Pine er en fryd for øjet. En mørk trædekor med lyse glatte låger der udstråler en hyggelig atmosfære. Et frisk udseende med en meget høj håndværksmæssig kvalitet. Kunden kan, uden merpris, frit vælge mellem to træsorter. Den nye Mora Pine eller Amarant. Dertil kommer et nyt drejeligt TV-beslag og et nydesignet belysningssystem med strømbesparende LED-spot, der kan fremtrylle den helt rigtige belysning over alt i vognen. Talrige forbedringer i forhold til forgængeren giver mere funktionalitet og komfort, f.eks. er toiletrummet ændret i Bürstner Averso Plus 440 TK og 510 TK for en nemmere passage.

Bürstner Averso Plus 410 TS er blevet udvidet med 8 cm for at skabe mere plads i køkkenet, og en konstruktiv ændring af skabet ved siden af TV-udtrækket, giver mere opbevaringsplads. I køkkenet er betjeningspanelet til gaskomfuret integreret på frontpanelet, mens brænderne har elektrisk tænding. Køleskabets kapacitet er opgraderet til 104 liter som standard. Højkvalitets blandingsbatterierne i køkkenvasken og vaskerummet lader intet tilbage at ønske sig.

Sengen sænkes ned fra loftetSengen sænkes ned fra loftet

Smart TV-løsning. TV'et kan drejes så det også kan ses udefra forteltetSmart TV-løsning. TV’et kan drejes så det også kan ses udefra forteltet

Bürstners letvægt-chassis giver ikke kun en vægtbesparelse på 40 kg., men er også blevet opgraderet til at indeholde 50 mm isolering i hele vognens bund. Også hjulkasserne har fået ekstra isolering, hvilket tidligere var et overset område m.h.t. kuldebroer.

Priser fra. 152.500

Links:
Relevante Link(s) : Bürstner Campingvogne

Prøv også at læse disse indlæg