Camping på en anderledes måde – Countryfestival 2012

af Bjarne Søby
countryfestival 2012 01

Kolding har netop været vært for Countryfestival 2012. For os, der ikke havde været med på festivalen før, ventede der os en noget anderledes camping- og musikoplevelse.

Der kommer langt flere gæster til festivalen end byens campingpladser kan rumme, så til formålet omdannes boldbanerne ved KFUM hallerne i Kolding til en midlertidig campingplads. Faktisk er det er fin campingplads. Der er plads til ca. 100 campingvogne, og alle enheder er med strømtilslutning.

Country Festival 2012
Den midlertidige campingplads er anlagt på boldbanerne ved KFUM Hallerne

Bad og toilet sker i KFUM’s Sportel, der ligger lige ved siden af campingpladsen. Der er opstillet affaldscontainer, så det eneste der mangler er et udslagssted til det kemiske toilet.

Campingpladsen minder altså meget om en hvilket som helst anden campingplads – men det er bestemt ikke tilfældet. Man ser ting på den campingplads, som men bestemt ikke normalt ser på andre campingpladser.

Country Festival 2012
Lejrchefen og receptionen

Allerede ved ankomsten og indtjekning hos lejrchefen bliver man klar over at dette er en noget anderledes campingplads. Receptionen er en campingvogn, og lejrchefen bærer cowboyhat i fuld overensstemmelse med festivalens tema. Men alt fungerer upåklageligt. Vi har reserveret plads på forhånd og der er fuldstændig styr på hvor vi skal være. Vi bliver vist hen på vores (nummeret) enhed, af en af lejrchefens assistenter. Alle regler mht. sikkerhedsafstande m.m. er overholdt, og der er plads til at sætte markise eller fortelt op.

Country Festival 2012
Et view ud over campingpladsen

Country Festival 2012
En noget speciel opstilling. En varevogn, et redskabstelt og en stor presenning.

Country Festival 2012
Så er vi på plads. Vores Caravelair Allegra og vores Isabella Transit tager ikke lang tid at få sat op.

Man skal ikke forvente at der ro kl 23.00 på campingpladsen. Når folk kommer tilbage fra festivalen, fortsætter festen rundt omkring på campingpladsen. Der spilles musik, synges og folk hygger sig meget. Det generede os nu ikke. Men på den anden side…. efter en hel dag på festivalen var vi pænt trætte og faldt hurtigt i søvn.

Country Festival 2012
Ikke just præcis det mest almindelige camping-outfit. Her er vores naboer på campingpladsen ved at gøre sig klar til at tage ind til festivalen. Det er flot og super festligt. Men føler næsten upassende påklædt i ens jeans og t-shirt.

Festivalen afholdes på området ved Koldings Amfi-teater. Der er to scener og et telt med navnet Teddys Corner, og der holdes Jam-session gennem hele festivalen. Så der er non-stop musik, dans og underholdning konstant i de to dage, som festivalen varer.

Country Festival 2012
Inde på festivalen. Her danses der foran den store scene.

Country Festival 2012
Her er det norske Bakersfield, der underholder på Amfi-scenen. Helt igennem fantastiske kostumer (og så spillede de super godt).

Country Festival 2012
Også i Roadhouse teltet er der levende musik. Her er det tyske The Mountaineers

Country Festival 2012
Ivan Johnsen og Joy Adams fra New Zeeland

Country Festival 2012
Et af festivalens hovednavne: Paul Overstreet

Country Festival 2012
Danske Memphis Boulevard gav et fantastisk show som festivalens sidste band på Amfi-scenen

Vi nævnte Jam-teltet Teddys Corner. Det er oprettet som en hyldest til Teddy Edelmann, der er kendt for sine trucker-country sange som f.eks. Himmelhunden, Jeg vil bo på Vesterbro og Ikke flere penge, fyret fra mit job. Teddy spillede i mange år sammen med Chano Tietzo under navnet Teddy og Chano.

Teddy er selv at finde i Teddys Corner, hvor han – hvis man er heldig – kan opleve ham synge nogle af sine landskendte hits. Der er ‘åben scene’. Dvs. kan man spille eller synge, er man velkommen til at sætte sig ind spille med.

Country Festival 2012
Her synger Teddy Edelmann i Teddys Corner

Country Festival 2012
Special Guest Star Chano Tietzo kom også forbi Teddys Corner for at spille med sin gamle ven

Country Festival 2012
Jeg faldt på halen over Chanos guitar, og fik allernådigst lov til at prøve den. Det er en af de fedeste guitarer jeg nogensinde har spillet på. Et rent stykke historie.

Som ved en hver anden festival er det en masse boder, hvor man kan købe øl, mad, slik og tøj m.m.

De fleste af boderne solgte country western tøj og tilbehør, og der var masser at kigge på. Det er let at blive fristet, og jeg fik da også købt mig en hat 🙂

Country Festival 2012
Her er det Ann Karina, der kigger på tøj og tilbehør

Country Festival 2012
Slikboden med trappestige til de mindste kunder

Country Festival 2012
Lidt speciel påklædning for en bartender. Men så afgjort festligt.

Country Festival 2012
Gennemført til mindste detalje. Her er det en hel familie, der er klædt på til lejligheden.

Country Festival 2012
Festivalen er for alle – unge som gamle. Og børn er velkomne

Country Festival 2012
Flere af børnene tjente gode penge på at indsamle flasker. Denne pige arbejde hårdt og skrabede næsten 1000,- kr. sammen på de to dage festivalen varer.

Vi havde to sjove, fantastiske og  meget underholdende dage på Countryfestival 2012. Det meste musik kunne vi godt lide, og vi mødte en masse sjove og dejlige mennesker der. Jeg tror ikke det bliver svært at overtale os til tage med igen til næste år.

Country Festival 2012
Festivalen er nu slut og vi er på vej hjemad

Country Festival 2012
Campingpladsen er næsten er tom, og snart kan der spilles bold der igen.

Links:
Relevante Link(s) : Country Music Festival Kolding

Prøv også at læse disse indlæg