Copenhagen City Camping er den nyeste campingplads i Københavnsområdet. Copenhagen City Camping er medlem af Topcamp samarbejdet og er en 3 stjernet campingplads. Campingpladsen har helårsåbent.
Normalt camperer vi ikke så tæt på hjemme – ca 20 minutters kørsel, men Bjarne skulle løbe halvmarathon over Øresundsbroen. Da vi havde aftalt at mødes med nogle andre der også skulle løbe, kunne vi jo også få en campingtur ud af det.
Vejrudsigten for weekenden i starten af Juni lød ikke for god- blæst og regn. Øv. Nå men det har nu aldrig holdt os hjemme fra en campingtur.
Vi ankom til Copenhagen Camping fredag eftermiddag. Det første der mødte os var den noget anderledes reception. Men flot var den. Nu havde det regnet temmeligt meget hele foråret, så flere områder af pladsen var spærret af pga vand. Vores enhed var rimelig tør, men vi skulle ikke længere væk end enheden ved siden af før end der var blankt vand.
Hyggelig velkomst i flotte omgivelser
Efter al forårets regn, havde undergrunden flere steder problemer med at absorbere vandet. Vores enhed var heldigvis rimelig tør
Vi kom på plads og på trods af vejret havde vi en rigtig hyggelig aften. Der hærskede en festlig stemning i Dragør den weekend. Ud over halvmarathonet, var der også Dragør Marked. Og det lige ved siden af campingpladsen. Det påvirkede nu ikke campingpladsen mht støj – ihvertfald ikke i den ende hvor vi boede. Dog besværliggjorde det ind og udkørslen fra campingpladsen lidt, da de havde valgt at lave betalingsparkering på campingpladsens parkeringsområde.
Dragør markedet er festligt. I år var der dog temmeligt meget mudder
Selve campingpladsen er meget ny og det bærer den da også præg af. Beplantningen er ikke rigtigt kommet op endnu og den sandende jord gør det da hellere ikke nemmere for planterne at gro. Servicebygningerne er nye og rigtigt flotte. Specielt børnenes badeafdeling er helt fantastisk.
Flotte nye sericebygninger
Man får jo helt lyst til at blive barn igen med disse flotte faciliteter
Med disse flotte brusere, tror jeg ikke det bliver et problem at få “junior” i bad
Ved check-ind får man udleveret et nøglekort. Dette kort skal bruges til stort set alt fra toiletbesøg til bad. En meget positiv ting er, at det koster 2 kr. at komme ind i familietrummene. På den måde kan man forhåbentlig minimere misbrugen af disse rum, så det kun er dem der har behovet der bruger dem. Man skal også være opmærksom på, at man skal betale for det varme vand når man skal vaske op.
Disse kortlæsere er placeret både i baderum og i køkkenet
Stort flot køkken med bl.a. opvaskemaskine
Servicebygninger indeholder også store fællesarealer, stort køkken og masser af plads til at børn og unge kan boltre sig. Rundt omkring på campingpladsen er der placeret avfaldsstativer. Desværre bliver de ikke tømt særligt tit, så selv på en halvt fyldt plads, var de helt overfyldte efter weekenden.
Disse avfaldsstativer er desværre ikke store nok til en hel weekend
Campingpladsen har en rigtig god legeplads med legeredskaber og masser af plads til at de små poder kan lege. Der er selvfølgelig også den obligtoriske hoppepude.
Pladsen har et stort legeområde
Minigolfbanen er også rigtig flot og indbyder til mange timers underholdning.
Poolområdet virker lidt ufærdigt da der var en lille jordmark i forbindelse med området, men det skal nok blive rigtigt flot. Der er er en rimlig stor pool, flisebelagte områder og solområder.
Der er ikke meget liv i poolen en sådan grå junidag
På grund af campingpladsens beliggenhed og at der ikke rigtigt er nogen bevoksning endnu, er der ikke meget læ på pladsen. Det gør at man nok skal være lidt opmærksom på hvordan man lægger sig mht til telt, markiser og solsejle. Om ikke andet, så sørge for at sikre det ordentligt med kraftige barduner og ordentlige pløgger.
Ønsker man ikke at bo i campingvogn eller telt er der selvfølgelig masser af hytter i forskellige kategorier at bo i
Der er også tænkt på autocamperfolket
Pladsen har også en del fasliggere. Taget pladsens unge alder i betragtning, er der forholdsvis mange rigtigt forfaldne campingvogne og fortelte – synd da det giver et rigtigt sjusket indtryk på en ellers flot campingplads.
Campingpladsens butik er meget rummelig og der er et mindre udvalg af de mest basale dagligvarer. Mere er jo hellere ikke nødvendigt når man har flere store supermarkeder inden for få kilometers kørsel.
Der er god plads til evt udvidelse i campingpladsen butik
Campingpladsen ligger ca. 25 minutters kørsel fra København og ca. 10 minutters kørsel fra Dragør centrum. Dragør er en hyggelig by, med en masse historie og er helt klart også et besøg værd. Samtidigt byder Dragør på gode restauranter og gode shoppingmuligheder på gågaden.
Taget i betragtning at campingpladsen er en 3 stjernet plads, syntes jeg at overnatningspriserne er lige i overkanten. Vi var 2 voksne og 1 barn i 2 overnatninger og betalte ialt kr. 615,00 for en standardplads med strøm.
Links: | |
Relevante Link(s) : | Copenhagen Camping |