I slutningen af 2016 besluttede Carado og Sunlight, der er en del af Erwin Hymer Gruppen, at stoppe produktionen af campingvogne i Neustadt, Tyskland.
Firmaet Capron GmbH har fremstillet campingvogne og autocampere siden 2005. Nu er det kun autocamperproduktionen der fortsætter. Dette er en af årsagerne til at Dethleffs og Bürstner, der også er en del af Erwin Hymer Gruppen, kommer med nye lette campingvognsmodeller. Dethleffs C´Joy er en af dem.
Udvendigt har den nye Dethleffs serie en del træk fra Carado og Sunlight. Bredden på vognene er kun 2,12 meter, hvilket gør dem nemme at håndtere selv på små campingpladser. Vægten er også i den lave ende, så selv mindre biler kan trække disse campingvogne. ”Back to Basics” er tanken bag denne nye modelserie, hvor prisen også er i den lave ende. Dethleffs C´Joy komplementerer Dethleffs udbud af kompakte og lette rejsevogne, hvor også C´Go og C´Trend indgår.
Dethleffs C´Joy kommer i tre forskellige indretninger. To med dobbeltseng og en med enkeltsenge.
C´Joy 390 QSH

Perfekt indretning til to personer. Men kan sagtens også bruges af tre.

Siddegruppen konverteres om natten til en enkeltseng
Toiletrum med håndvask og elektrisk kassettetoilet.

Køleskabet er på 86 l. og har separat fryseboks. Bemærk den praktiske højde det er placeret i
Fakta C´Joy 390 QSH
• Totallængde: 616 cm
• Bredde: 212 cm
• Karroserilængde: 495 cm
• Køreklar vægt: 885 kg
• Totalvægt: 1100/1350 kg
• Antal sovepladser: 3
C´Joy 410 QL


Der er meget opbevaringsplads i C´Joy.
Overskabene i køkkenet er gæmt bag en låge
Der er plads til rigtigt meget bestik m.m.
Rummet under dobbeltsengen kan nås inde fra vognen, men også igennem en luge udefra
Fakta C´Joy 410 QL
• Totallængde: 616 cm
• Bredde: 212 cm
• Karosserilængde: 495 cm
• Køreklar vægt: 870 kg
• Totalvægt: 1100/1350 kg
• Antal sovepladser: 3
Fakta C´Joy 460 LE
• Totallængde: 676 cm
• Bredde: 212 cm
• Karroserilængde: 555 cm
• Køreklar vægt: 970 kg
• Totalvægt: 1200/1350 kg
• Antal sovepladser: 3
Klik her og læs mere om Dethleffs campingvogne på Dethleffs hjemmeside.
