Kabe 2016 – Design og funktion i flot forening

af Presse fra Intercamp
Kabe 2016 presse 060815 01

Kabe´s filosofi har igennem mere end 50 år, altid været at ligge længst fremme i udviklingen af caravans. Til sæsonen 2016 præsenteres flere nyheder end nogensinde før. Se dem her.

Desuden gennemføres nogle rigtigt spændende og gennemgribende designforandringer, både hvad angår interiør og eksteriør. Kabe kan i dag tilbyde en campingvogn til alle typer campister.

Bland andet Kabe Classic, som til 2016 har fået endnu et løft, både indvendigt som udvendigt. Modellen er blevet populær igennem de seneste sæsoner, og derfor er der i dag er endnu flere indretninger end tidligere. 

Dertil kommer seriene Ædelsten, Royal og Imperial.

Og som Steen Reinholdt Rasmussen fra Intercamp A/S i Lunderskov siger ”Vi er stolte af at kunne tilbyde et så markedsdækkende program til 2016, hvor vi ovenikøbet også præsenterer en helt ny indretning, GLE B16, som kan fås i alle Ædelsten og Royal campingvogne fra størrelsen 560 og op efter”.

SOVEVÆRELSE MED UDSIGT

Den nye indretning indebærer, at en bred og bekvem dobbeltseng er placeret på tværs af vognens bredde i bagenden af campingvognen

Kabe 2016 presse 060815 02Den nye seng som er tværstillet og som man kan komme til fra begge sider
Der er selvfølgelig tænkt på detaljerne, så det er nemt at komme rundt om sengen på begge sider. Ved sengens fodende er der placeret et stort vindue.

”Det er en ny indretning, som efterspørges af vore kunder, og vi har derfor taget denne udfordring alvorligt til den nye sæson. Vi forsøger altid at lytte til vore kunder og tager alle synspunkter til os”, oplyser Steen Reinholdt Rasmussen.

NYT INTERIØR

Ædelsten og Classic serien får et helt nyt interiør. Det nye ”Carmargue Oak” er en meget mere lys og frisk trædekor med en lidt lysere tone og moderne stil, end de tidligere valnøddedekor som derved udgår.

Kabe 2016 presse 060815 03Ny træsort ”Carmargue Oak” i Ædelsten og Classic serien
En anden designnyhed er Classic seriens nye sengegavl med indirekte belysning.

Kabe 2016 presse 060815 04Smart sengegavl med indirekte belysning
En ny og stilren væg med en glat malet overflade erstatter flere steder de nuværende trævægge samt skillevægge i vognene.

De tidligere ”tre-lågs” over gasapparater erstattes med nye ”to-lågs” modeller, for at skabe bedre afsætningsplads i køkkenregionen.

”Vi har også lavet en forbedring på vores såkaldte ”Grand Lit løsning”, den ekstra store seng, som kan skabes mellem to enkeltsenge. Den er nu lavet med lameller, som trækkes ud fra sengebordet” forklarer Steen Reinholdt Rasmussen.

NYT EKSTERIØR

Hvis man kikker på sæson 2016, sker der også en hel del på eksteriøret. Royal og Imperial har fået opdateret designet på fronten og en lidt blødere overgang i designet mellem øverste og nederste del.

På Imperial modellerne er der kommet ”aftenlys” på frontpladen via en monteret lysliste i øverste vinduesliste. Denne nyhed kan bestilles som ekstraudstyr til Royal serien.

Men den helt store designmæssige forandring i eksteriøret sker på Classic serien. Disse modeller har fået helt nyt bagparti, med slanke LED baglygter, som findes på de lidt dyrere vogne.

Fra 2016 tilbydes den glatte aluminiumsplade udvendigt, også som tilvalg til Classic campingvognene. 

Samtlige Kabe serier har fået helt nyt udvendigt design, med ”trefarvet” lakering, der med et nyt effektfuldt gråt lakeret bånd på vognsiden, giver vognene et helt nyt præg af luksus.

ØGET TOTALVÆGT

For de mange rejseglade Kabe-ejere er der en interessant nyhed, nemlig at den populære model ROYAL 630 nu tilbydes med tandemaksel og en totalvægt på hele 2.100 kg.

Kabe 2016 presse 060815 05Kabe Royal 630 tilbydes nu med tandemaksel
”Kabe har simpelthen gjort det igen, så vi til den nye 2016 sæson igen står med nogle helt nye spændende produkter, der helt sikkert falder i vores kunders smag”, slutter Steen Reinholdt Rasmussen.

De nye produkter vil være at finde hos de danske KABE forhandlere i løbet af september/oktober måned 2015.

Prøv også at læse disse indlæg