Det skal du vide, før du køber ny campingvogn

af Bjarne Søby
Vær opmærksom også på de små detaljer, når du vælger din næste campingvogn

Vi har været på tur i tre næste ens indrettede campingvogne, men der var alligevel stor forskel på hvordan vi fungerede som familie i dem. Se her hvorfor.

Mange producenter tilbyder stort set de sammen indretninger af campingvogne. Men der er forskelle, og de kan i sidste ende betyde om du får optimal glæde af din campingvogn.

Vi har været på tur i disse næste ens campingvogne – altså hvad indretning angår.

LMC Cello 510 KLMC Cello 510 K

Sunlight C 52 KSunlight C 52 K

Fendt Saphir 560 SKMFendt Saphir 560 SKM

Alle der har kigget på ny campingvogn, har nok prøvet det at sammenligne forskellige mærker campingvogne med sammen grundplan. På oversigtstegningerne kan de virke meget ens. Senge, siddegruppe, toilet og køkken er stort set placeret samme sted i alle modellerne, og der er kun mindre variationer placering af f.eks. skabe og farve på møbeldekor, tekstiler m.m.

Mange kigger derfor mere på pris og udstyr, end på selve indretningen. Men selvom campingvognene virker ens i deres indretning, kan der være stor forskel på hvordan man fungerer og trives i campingvognen.

Vi har gennem de seneste år været på tur i tre meget ens campingvogne, hvad indretningen angår. De har alle været indrettet med tværstillet køjer bagerst i campingvognen. Toilet, køkken og siddegruppe var placeret midt i campingvognen, og forrest var der en dobbeltseng. I to af modeller var den tværstillet og i en enkelt var den en fransk seng.

Alle modellerne havde mulighed for at klappe den nederste køje op, og via en stor luge i siden på campingvognen kunne man så have cykler, møbler e.l. der under transport.

Tre meget ens campingvogne hvad indretning angår. LMC Cello 510 K (tv), Fendt Saphir 560 SKM (m) og Sunlight C 52 K (th)Tre meget ens campingvogne hvad indretning angår. LMC Cello 510 K (tv), Fendt Saphir 560 SKM (m) og Sunlight C 52 K (th)

De tre vogne kan ikke sammenlignes hvad pris, udstyr og kvalitet angår. Dertil er de for forskellige. Vi skal heller ikke fremhæve for nogen campingvogn frem for andre. Hvilken campingvogn, der fungere bedst for os afhænger af vores behov og måde at campere på, så det er en individuel ting. Hvad der er bedst for os, er ikke nødvendigvis det bedste for andre.

Giv dig tid til at sammenligne

Det vi lærte af at være på tur i tre på papiret næsten ens campingvogne var, at det er de små detaljer, der gør en verden til forskel. Det kan være pladsen foran køkkenet, blokerer toiletdøren for indstigning til køjerne, hvordan er skabe og hylder placeret osv. osv.

Pladsen foran køkkenet betyder meget for hvordan man fungere som familie i campingvognenPladsen foran køkkenet betyder meget for hvordan man fungere som familie i campingvognen

Så derfor… Når du kigger på ny campingvogn, så giv dig tid til at sammenligne. Det er ikke nok bare at stikke hovedet ind i en campingvogn og konstatere at ’den ligner jo den anden, vi lige har set’. For den gør den ikke nødvendigvis.

Er der plads nok til hele familien i siddegruppen?Er der plads nok til hele familien i siddegruppen?

Prøv at sidde i siddegruppen. Kan du både sidde godt når du spiser, og kan du smide stængerne op og flyde mens du ser TV? Er der plads nok til at stå og lave mad, mens din familie bevæger sig rundt i campingvognen? Ligger du godt i sengen, og der det let at komme ind og ud af den? Er der skabe nok til hele familiens bagage, køkkengrej og udstyr? Er der lamper og lys nok, der hvor du skal bruge det?

Er køjerne hyggelige og der er plads nok til børnenes bamser, bøger og evt. et glas med vand?Er køjerne hyggelige og der er plads nok til børnenes bamser, bøger og evt. et glas med vand?

Der er mange faktorer at tage stilling, når der skal købes ny campingvogn. Og jo flere du tager højde for, des gladere bliver du for den nye campingvogn.

Ud over indretningen, så skal du selvfølgelig også føle dig godt tilpas. Så bryder du dig ikke om farverne på trædekor eller tekstiler, kan du ofte vælge mellem flere fronter på skabe og flere tekstilvarianter. Hør din forhandler om mulighederneUd over indretningen, så skal du selvfølgelig også føle dig godt tilpas. Så bryder du dig ikke om farverne på trædekor eller tekstiler, kan du ofte vælge mellem flere fronter på skabe og flere tekstilvarianter. Hør din forhandler om mulighederne

Så det er vigtigt at du giver dig tid til at sammenligne. Besøg gerne flere forhandlere og kig på de campingvogne, du har udset dig som mulige kandidater. En camping- eller feriemesse er også et godt sted at sammenligne campingvogne. Skriv ned hvad du er glad for, og hvad du er mindre glad for. Brug evt. din mobiltelefon til at tage billeder af det, du skriver om. Det gør det lettere at huske og sammenligne.

Men… giv dig tid til sammenligne detaljer og løsninger.

Du finder en forhandler nær dig her: Camping Branchen

Skandinaviens største camping- og feriemesse: Ferie For Alle

Prøv også at læse disse indlæg