Så blev det september og da vi allerede i foråret havde tilmeldt os et geocachingevent i Goslar, besluttede vi os for at holde vores efterårsferie i forbindelse med dette. Selve eventet vender vi tilbage til lidt senere…
Da Søren havde fået fri og de sidste småting var pakket smuttede vi derfor mod Goslar midt på eftermiddagen – velvidende, at vi ikke ville nå frem denne dag. Derfor tog vi det også stille og roligt og da vi var kommet forbi Hamborg fik vi hurtigt fundet campingpladsen Freizeit Camp Nordheide.
Campingpladsen ligger forholdsvis tæt på motorvejen, men alligevel i rolige omgivelser og er fin til en hurtig overnatning.
Receptionen lukkede selvfølgelig før vi kom frem, men en ringeklokke tilkaldte en meget venlig dame, som sørgede for at vi blev checket ind. Vi så andre komme meget senere og også blive lukket ind.
Pladsen er som de fleste tyske pladser delt i en fastligger-del og en turist del. Der var god plads på turistdelen og der var strøm og vand jævnt fordelt ud over hele pladsen.
Toiletbygningen er noget for sig.
Vi undrer os stadig over mængden af håndvaske. De to billeder her viser kun en del af håndvaskene på dametoilettet.
De ca. 10 vaske, der var i forbindelse med toiletterne, tog vi ikke billede af. Og heller ikke af den række vaske, der var bag hver deres dør… Men der var pænt rent og varmt vand.
Og lufteturen af Smilla om morgenen førte os ud forbi noget, der fik tankerne til at gå mod Lolland…
Harz Camp Göttingerode
Næste morgen stod vi op og kørte det sidste stykke til Harz Camp Göttingerode ved Goslar. Vi havde haft kigget på mange camping- pladser, men da vores geocachingevent startede allerede kl. 7.30 lørdag morgen, så blev vi enige om at finde en plads tæt på eventstedet og så bruge den som udgangspunkt hele ugen.
Ellers havde vi nok smuttet en tand længere ned…
Harz Camp er en stor helårsåben plads med en del fastliggere, men også to store områder for turister som os. Fastliggerområdet var dog ikke det mest inspirerende lige her…
Pladsen er delt af en vej, som dog blot er en lille blind vej, der ender kort efter pladsen. Da vi ankom kl. lige lidt i 12 var receptionen middagslukket, men vi fik at vide, at vi bare kunne finde en plads og så checke ind efter 15.
Vi valgte at lægge os på den modsatte side af vejen end receptionen og troede fejlagtigt, at et lille hus var en toiletbygning, men det var kun udslagskumme og toiletbygningerne – for der er faktisk 2 – fandtes begge på samme side som receptionen. Lidt træls og underligt.
Kun den ene toiletbygning var dog åben, da vi var der, men den var til gengæld også flot. Meget fine toilet og badeforhold – selvom bad dog var mod betaling.
Der var en trappe op til både herre- og dametoiletterne, men et handicaptoilet uden trapper i den ene ende af bygningen gør, at også dårligt gående kan være på pladsen. Inde i børneafdelingen var der lige gjort en tand mere ud af flisedekorationerne…
Strøm og vand findes rundt om på hele pladsen, men man kan ikke selv slutte strømmen til. Til gengæld er de hurtige til at komme og slutte den til, når man beder om det.
Pladsen har egen restaurant, som vi benyttede flere gange, når vi kom sent hjem og ikke gad lave mad…
På pladsen findes flere udsmykninger af bygningerne. Vægmaleriet er på toiletbygningen – den slags vægmalerier findes der mange af i de tyske byer. Vi synes de er hyggelige…
Skifer-inddækningen over pladsens restaurant er flot udført. Her sidder skiferen ikke bare i et fint mønster, men der er skabt et helt billede, hvor der også lige en kommet en campingvogn med.
Lidt tysk natur
Vi var ankommet til Harz Camp torsdag før middag og eventet løb først af stablen lørdag, så vi tænkte, at vi lige ville køre en tur ud fredag og se noget tysk natur.
Vi startede i Okertal. Her ville vi ud og se Okertal Sperre – eller dæmningen i Okerdalen. På vejen gjorde vi lige et par interessante stop: først skulle vi lige kigge nærmere på floden Oker – men faktisk mest på de specielle kalksten der var på stedet.
De ser ormeædte ud, men det er de nu ikke. De er dannet af kalk med forskellig styrke og vand og vejr har så siden fjernet de blødeste dele…
Vi var naturligvis også nødt til at stoppe ved Romkerhalle Vandfald. Det er det højeste vandfald i Harzen – når der altså er vand i det – og når man tillader menneskeskabte vandfald at tælle med.
Romkerhalle blev til i 1863, da kong George V af Hannover ledte floden Romke hen til faldet. Selve vandfaldet skulle være 64 meter højt, men der var absolut ingen vand at spore, da vi var der.
Heller ikke selvom vi tog den mest besværlige vej til toppen for at kigge ud over kanten. Men der blev arbejdet på den smalle kanal oppe på toppen, så mon ikke det vender tilbage igen – vandet.
Neden for vandfaldet ligger et jagtslot, som Georg den 5 af Hannover lod bygge i 1862. Og man kan lige se det på billedet herunder.
‘Slottet’ har en meget pudsig historie, da de 5000 m2, som Romkerhalle fylder, blev overset ved reformen i 1892. I 1987 lod prinsesse Erina af Sachsen sig udnævne til dronning af Romkerhalle og et år senere blev verdens mindste og Tysklands eneste kongerige anerkendt.
Selve bygningen anvendes i dag til gæstgiveri, men pga. vejarbejde var det umuligt at komme over til den.
Okertalsperre
Okertalsperre – eller dæmningen i Okerdalen – er en stor dæmning, der styrer vandtilførslen til vandkraftværket Romkerhalle. Projektet med at rejse dæmningen blev startet tilbage i 1938, hvor man startede med at flytte vejen og en enkelt landsby. Men så kom 2. verdenskrig og projektet gik i stå.
Behovet for energi var stort efter krigen og projektet kom derfor i gang igen i 50’erne, hvor man fik rejst selve muren. Det er altid imponerende med så store bygningsværker – her måler dæmningen 8 meter i tykkelsen for oven, 19 meter for neden. Den er 260 m lang og 70 meter høj.
Mere imponerende er det dog, at hertug Julius von Braunschweig-Wolferbüttel tilbage i det 16. årh. rejste en mindre dæmning ca. 30 meter foran den nuværende.
Grosse Juliusstau var bygget som to store trekantformede konstruktioner. Disse blev opført i træ og fyldt op med sten, grus og sand og alle sprækker blev stoppet med mos.
Dæmningen var 17 meter høj og 49 meter bred og blev bygget for at hertugen kunne transportere træ af vandvejen. Den blev formentlig ødelagt ved en stormflod i 1579 og der findes tilsyneladende ingen spor efter dæmningen i dag.
Okertalsøen bruges i dag til rekreative aktiviteter og der er regelmæssig sejlads på store dele af søen. Da vi var der, kunne de dog ikke sejle ind til dæmningen, da vandstanden var for lav.
Det er muligt at gå/vandre/cykle hele vejen rundt om søen.
Søen har nogle lange arme ind i sidedalene og over disse er der opført flere broer. Og her kan man rigtig fornemme, hvor lidt vand der er i søen.
Vi gjorde holdt ved den lille St. Petruskapelle i byen Schulenberg. Byen lå oprindeligt i bunden af Weisswassertal, som blev en af fingrene i den store opdæmmede sø.
Alle byens 300 beboere måtte derfor flytte, da dæmningen blev bygget. Derfor er kirken heller ikke gammel – den blev indviet i 1956 – og er utrolig enkel i sin indretning.
Vi har ikke megen viden om den – normalt kan man enten få en folder om kirken eller også søge info på internettet – det virkede så ikke her.
Efter at have besøgt den lille kirke fortsatte vi mod Hahnenklee, hvor vi vidste, at der skulle være en trækirke inspireret af de gamle norske stavkirker. Og det kan godt være, at St. Petrus Kapelle var enkel og lys inde, men det var Hahnenklee Stabkirche så langt fra.
Kirken blev bygget på 10 måneder i perioden 1907-08 og indtil da holdt man gudstjenester på den lokale skoles loft. Da rummet med tiden – især om sommeren, hvor der var mange turister – blev for lille, blev arkitekt Mohrmann fra Hannover bestilt til at tegne en kirke til byen.
Han havde været på studietur i Norge og der set nogle af de gamle kirker og var fortaler for, at man rejste en stavkirke.
For også tidligere kirker i Tyskland havde været opført i træ og da Nordtyskland blev kristent, havde de første kirker formentlig været stavkirker.
Kirken er opført af lokalt nåletræ og er en meget stor stavkirke. De norske har som regel plads til ca. 50 personer – her er der plads til ca. 350.
Og der er også flere vinduer i kirken end i de norske, hvilke gør at den fremstår mere lys.
Men der er også skruet maks op for træskærerarbejdet og træmalerierne, så der er noget at se på overalt.
• Efterårstur til Harzen 2015 – del 1
• Efterårstur til Harzen 2015 – del 2
• Efterårstur til Harzen 2015 – del 3
Læs flere spændende beretninger på Rosefrederiksen.dk (Helle og Sørens hjemmeside)
