Forbered campingvognen til overvintring inde- eller udendørs

af Bryan og Birgitte
Vinterhi Bryan artikel 040915 01

Da det ser ud til at vores Beyerland kommer til at skulle tilbringe vinteren helt alene; enten i en hal i nærheden eller bare ude i vores lomme, er der naturligvis lidt forberedelse.

Når vi vintercamperer opholder vi os jo jævnligt i vognen og dermed bliver den både luftet ud, tjekket og passet på i løbet af sæsonen, men det er ikke tilfældet når man kører vognen i hi. 

For at undgå skader af den ene eller anden art, er der nogle få relativt enkle ting man skal huske inden vognen stilles i hi. Dog med det i mente, at campingvogne er bygget til at skulle tåle al slags vind og vejr.

Så hvis man regelmæssigt ser sin vogn efter og får udbedret evt. småskader løbende, er det ikke det store der kræves før man kan pakke den væk for en sæson og her kommer man langt med sin sunde fornuft.

Dog har vi en lille tjekliste nedenfor, som man med fordel lige kan løbe igennem for at sikre, at man ikke har overset en banalitet.

Gummilister tjekkes efter for skader; vi har eksempelvist i vores Beyerland en loftsluge, hvor gummi fugen udvendig er ret mør og derfor skal skiftes. Ikke alle vogne har en gummifuge rundt om loftslugen, men vores har.

For at få en ny fuge monteret korrekt, er det noget vi vil overlade til vores kyndige campingcenter; Lunderskov Camping.

Vinterhi Bryan artikel 040915 02

Gummilisterne inden i vognen kan man give lidt silikonespray, så de ikke får frostskader i form af revner. Det kan man evt. også spraye på lynlåsene i forteltet, som jo bliver pakket væk sammen med vognen.

Det giver sig selv, at vognen skal rengøres både ind- og udvendig – evt. kan man udvendigt afslutte med en voksbehandling for at undgå at snavs og fugleskidt sætter sig for fast; det kan give skjolder, som ikke kan fjernes.

Vinterhi Bryan artikel 040915 03Gummilister i såvel tagluger, som vinduer og døre får en omgang siliconespray, så de ikke binder i evt. frost.
Vandtanken tømmes grundigt; vi puster simpelthen luft i de åbne haner ved de 2 håndvaske for at sikre, at der ikke ligger vand i rørene og hanerne lader vi derefter være åbne.

Ikke helt samme procedure gælder for toilettanken, men denne skal naturligvis også være tømt og rengjort 😉

Ventilationshullerne skal stå åbne, så der trods alt kommer en smule luftcirkulation ind i vognen. I den forbindelse skal diverse skabslåger / køleskab også stå åbne for at fugten ikke kan samle sig.

Specielt når vognen står udendørs vil den kunne danne en smule kondens indvendigt pga. det skiftende vejr; solskin, regnvejr, frost osv. så det vil være en god idé at finde tid til at lufte ud i vognen nogle gange i løbet af vinteren.

Man kan reducere risikoen for store temperatursvingninger ved at trække rullegardinerne ned i hele vognen.

Vinterhi Bryan artikel 040915 04De 2 fingerskruer i bunden af vognen løsnes, og forbliver løsnet vinteren over.
Vinterhi Bryan artikel 040915 05Efter fingerskruerne er løsnet og strømmen er taget fra, skal der pustet igenngem – VIRKELIG pustes igennem. Åben vandhanerne på skiftevis kold/varm, og pust indtil der er hul igennem. Undlades dette pusteri, vil vandtaken helt sikkert frostsprænge i løbet af vinteren. Det er møg øv med vand i vognen, og det koster en mindre formue i reperation.
At man ikke skal bruge sin campingvogn som spisekammer, ville man finde ud af på den hårde måde, hvis musene fandt ud af det og gnavede sig vej ind i vognen; det gælder nok mest når vognen overvintrer indendøre, så sørg for at få køleskabet gjort godt rent og iøvrigt tage alt spiseligt ud af den.

Evt.kan man også sikre hynderne ved at tage dem ud og opbevare dem hjemme i huset eller man kan sørge for at der er luft rundt omkring dem.

Det er jo fugten, der er den største risikofaktor, så hvis man kan stille vognen på et underlag, der ikke leder fugten op i vognen, vil det naturligvis også tælle som en ikke uvæsentlig fordel. Fliser vil derfor være at foretrække frem for græs 🙂

Vinterhi Bryan artikel 040915 06Dette trin er ikke vinterrelateret, men alligevel meget rar at få med: Tjek DOT koden (Datomærkning på dækkene) – 2912 f.eks betyder dækket er produceret uge 29 år 2012. Tempo 100 mærkningen tillader kun dæk der er max 6 år gamle. Denne punktering skete for os her i weekenden – og det endda på et dæk der kun var 2 år gammelt og kørt 3500km 🙁 Heldigvis var dette Hankook dæk så samarbejdsvillig, at det holdt slidbanerne på plads, indtil vi fik stoppet i løbet af vel ca 500m. Slidbaner der river sig løs ved en punktering, kan anrette uoprettelige skader på vognen. Hjulkassen, strøm, vandslanger osv.
Når listen her har fået flueben hele vejen ned, har man gjort sit for at man ikke får sig en træls overraskelse, når den skal gøre forårsklar.

At vores vogn i år ikke skal stå på en vinterplads er blot et udtryk for, at vore børn har fået andre interesser og derfor er lidt vanskelige at få med, da de så må undvære vennerne EN HEL weekend.

Livet består jo af mange faser og fasen med vintercamping kommer helt sikkert igen, da vi jo ved, at vi ikke kan undvære det. Dog skal vognen jo ha’ det godt og trygt indtil den skal ud og køre igen 🙂

Tekst: Birgitte Jensen
Billedtekst: Bryan Jensen

 

Prøv også at læse disse indlæg