Fra Thisted til Fockbek

af Ann Karina
louise_hobby_01


På Ferie for Alle i Herning fik jeg mig en snak med Louise Jakobsen fra Thisted. Louise har de sidste 5 år været ansat hos Møllegården Camping hvor hun har gået til hånde i hele forretningen. D. 1. september i år, ændrer Louises liv sig drastisk.

Louise hvad er det skal til at ske?
“D. 1. september flytter jeg til Tyskland. Nærmere bestemt til Fockbek hvor Hobby har sin produktion af campingvogne og autocampere. Her har jeg fået læreplads i deres marketingsafdeling. Jeg får også mulighed for at komme med på messer og mulighed for at snuse til deres afdeling der står for al udenlandshandel.”

louise_hobby_02
Det er her Louise skal bruge rigtig meget tid efter 1. september

Der er jo masser af lærepladser i Danmark, hvorfor det drastiske skridt og flytte til Tyskland?
“I august måned blev der holdt en foredrag på vores skole, om at man kunne få mulighed for at komme til udlandet og arbejde, og hvor PIU* primært hjælper med at finde pladser i Tyskland og England. Da jeg gerne vil forbedre mit tyske sprog, og lære den tyske kultur bedre at kende, så jeg en stor mulighed i det.”

Men, Hvorfor en campingvognsfabrik?
“Min familie camperer selv, og selvfølgelig i en Hobby campingvogn. I de 5 år jeg har arbejdet i Møllegårdens Camping, har jeg lært hvordan man skal være overfor kunderne for at yde en god service, og mine chefer har gjort mig utrolig selvstændig, hvilket gør at jeg vil være dem evig taknemlig og stolt over at have været fritidsarbejder i Møllegårdens Camping.”

Louise_hobby_03
Det er her Louise har fået sin gode “campingopdragelse”

“Da jeg altid har interesseret mig for måden mange dansker holde ferie på, nemlig camping, og hvordan de udvikler og kommer med nye designs og især indenfor Hobby, synes jeg at det kunne være rigtig spændende at få et job indenfor denne branche.”

Hvordan er det hele så kommet i stand?
“Jeg meldte mig til at skulle til optagelsesprøve i Aalborg, hvor jeg blev optaget. PIU ville derefter sende en ansøgning man skulle lave på tysk ud til forskellige virksomheder i Tyskland, som gerne vil have en dansk praktikant.”

Louise_hobby_04
Det er ikke dette Louise skal lave til dagligt hos Hobby. Hun skal varetage mere udadvendte opgaver

“Med hjælpe fra Campex, skulle jeg til jobsamtale med 3 tyskere nede fra Hobby, hvor jeg blev ansat samme dag. Jeg har lavet kontrakt med dem i et år og jeg skal starte d. 1 september 2011.”

Hvordan kan man så klare det her økonomisk?
“Når man er elev på en erhvervsuddannelse i udlandet via PIU*, kan man få dækket adskillige udgifter. Både når man er på skole og i praktik. Man har 25.000 kr. tilrådelig pr. kalender år. Det er ikke penge som bliver sat ind på vores konto, men vi kan sende vores regning ind, f.eks. for husleje og så får man tilskud til de. Det er også muligt at få dækket andre udgifter, så som rejseudgifter m.m. “

Hvad får den udenlandske virksomhed ud af dette?
“Der er også nogle goder for den tyske virksomhed. De skal f.eks. ikke betale forsikringer for os unge. Derudover får de jo en engageret medarbejder.”

Louise_hobby_05
Det er derimod disse færdige campingvogne Louise skal lære at markedsføre og sælge

Louise slutter med at fortælle: “Jeg er rigtig glad for, at jeg har fået et job som dansk praktikant på Hobby fabrikken i Fockbek, og jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang. Det bliver en stor udfordring for mig, og det kommer til at kræve meget arbejde, både med det tyske sprog, men også det at skulle falde til i et helt andet land, med en helt anden kultur. Men som sagt, tager jeg det som en udfordring, som vil give mig meget med i bagagen som jeg kan bruge senere hen i både mit private, men så sandelig også i mit erhvervsliv”.

*PIU-ordningen er et dansk mobilitetsprogram for elever på de grundlæggende erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser og social- og sundhedsuddannelser. PIU står for praktik i udlandet, og ordningen giver mulighed for, at praktikopholdet kan blive godkendt som en del af den danske uddannelse, og at der gives økonomisk tilskud til eleven eller til den danske arbejdsgiver. Der findes to former for udsendelse til udlandet, hvor aktøren er hhv. en skole og en arbejdsgiver.

Links:
Relevante Link(s) : Møllegårdens Camping | Hobby

 

 

Prøv også at læse disse indlæg