Når man besøger Hobbys stand på messen i Düsseldorf kan man ikke undgå at blive overvældet. Hobby udstiller samtlige af deres grundrids og modeller i alle serier af campingvogne og autocampere.
Hobby har fingeren på pulsen og lytter til forhandlere og campister og har derfor til sæson 2015 udviklet en lettere og mere kompakt serie af campingvogne til de rejselystne – nemlig Hobby On Tour serien.
Hobby On Tour serien indeholder 5 forskellige grundrids. Der er alt fra rejsevognen til 2 personer, til campingvognen til de oplevelses- og rejselystne børnefamilier. Der er lagt vægt på gode detaljer så som lysdæmper på lyset, moderne interiør og farver, praktiske løsninger til opbevaring, gode senge og god siddekomfort i siddegrupperne.
Den tilladte totalvægt starter ved 1.100 kg for de mindste modeller og 1.350 kg for den største model. Alle modeller har mulighed for at blive vejet op, således at man opnår en større lasteevne.
Bredden på On Tour modellerne varier fra 2.1 m. til 2.2 m.. Hobby On Tour campingvognene er derfor meget velegnet til mindre familiebiler og mellemklasse biler. Og da priserne starter ved 120.000,- er der også en campingvogn der økonomisk er til at have med at gøre.
Stort differentieret udvalg med 5 forskellige grundrids
360 KB – Plads til hele familien på lidt plads
En praktisk indrettet familie campingvogn med køjer, funktionelt køkken hvor kogeblussene og vasken er trukken tilbage så der er bordplads til at arbejde på, bade- og toiletrum med brusebund samt en meget rummelig siddegruppe hvor der uden problemer kan sidde en familie på 4 personer. Siddegruppen redes om natten op til en stor dobbeltseng.
Fakta
- Tilladte totalvægt: 1.100 kg. med mulighed for opvejning
- Total længde: 5.9 m.
- Total bredde: 2.1 m
390 sf – Den kompakte rejsevogn for 2
Den perfekte indretning for 2 personer der ønsker dobbeltsengen. Dobbeltsengen er tværstillet i forenden af vognen. På den måde undgår man også de afskårne hjørner en klassisk fransk seng giver. I midten er køkkenet placeret. Ligeledes her er kogeblussene og vasken trukket tilbage for at give optimale arbejdsforhold i køkkenet. I midten er også et stort klædeskab. I bagende er der en siddegruppe, der passer perfekt til 2 personer. Det er muligt at rede denne op til en ekstra opredning for 1 person. Der er selvfølgelig også toilet- og bruserummet.
Fakta:
- Tilladte totalvægt: 1.100 kg med mulighed for opvejning
- Total længde: 6.10 m.
- Total bredde: 2.10 m.
460 HL – Rummelig enkeltsengsvogn
Denne campingvogn er perfekt til parret der ønsker enkeltsenge. Enkeltsengene er placeret i forenden. I midten er køkkenet. Køkkenet har igen den samme praktiske indretning som i de andre modeller. Bruse- og toiletrummet er ligeledes i midten. I bagende er siddegruppen der om natten kan slås ned til en opredning.
Fakta:
- Tilladte totalvægt: 1.200 kg. med mulighed for opvejning
- Total Længde: 6,7 m.
- Total bredde: 2.1 m.
470 KMF – Klassisk indretning til børnefamilien
Denne indretning er en klassiker i indretning af køjevogne. I forenden er der en tværstillet dobbeltseng, I midten er der køkken og siddegruppe. Og i bagenden er køjerne. Imellem køjerne og siddegruppen er bade- og toiletrummet placeret.
Fakta:
- Tilladte totalvægt: 1.300 kg. med mulighed for opvejning
- Total Længde: 6,8 m.
- Total bredde: 2.2 m.
490 SFf – Fritstående dobbeltseng
Hvis man ønsker en kompakt campingvogn hvor man har en rummelig soveafdeling, er denne her et rigtigt godt bud. Her få man fritstående dobbeltseng i forenden, bade- og toiletrummet, i bagenden er køkkenet og i den ene side af campingvognen i bagenden er der er en siddegruppe. Siddegruppen kan om natten redes op til en enkelt opredning mere. 490 SFf har også god opbevaringsplads.
Fakta:
- Tilladte totalvægt: 1.350 kg. med mulighed for opvejning
- Total længde: 7.1 m.
- Total bredde: 2.2 m.
Det udvendige design på den nye Hobby On Tour er friskt med nogle smarte detaljer. På siden af vognene er der er et billede at en vej der bugter og snor sig. Billedet symboliserer lysten til at rejse og til at opleve nye ting.
On Tour modellerne er konstrueret på et letvægtschassis og i hele processen og opbygningen er der tænkt på vægtbesparelse. Dette dog uden at det er gået ud over kvaliteten. Skabe, hængsler m.m. føles stadigvæk som den velkendte Hobbykvalitet.
Et godt bud på en campingvogn til den rejselystne campist.