Der kommer to helt nye og gennemtænkte i Hobby Excellent serien til sæson 2018. Især Hobby Excellent 460 SFf imponerer med en meget anderledes indretning.
Hobby Excellent serien er Hobbys bredeste serie. Der er 13 forskellige indretninger, hvor 3 af indretningerne er med stort tværstillet badeværelse med separat brusekabine. Der er 5 indretninger med fransk dobbeltseng, 1 indretning med køjesenge, 4 indretninger med enkeltsenge og to indretninger med fritstående dobbeltseng.
Til sæson 2018 har Excellent serien fået indlagt en kromliste med integreret håndtag overskabenes låger
Det er ikke de store ændringer i Excellent serien i forhold til sæson 2017. Der er ændret lidt ved møbeldekor og tekstiler, der er blevet indlagt en kromliste med integreret håndtag overskabenes låger, og så er køkkenet blevet forbedret med opbevaring i væggen bag vask/komfur (hvor det er muligt) samt USB-stik til opladning af mobile enheder.
Fronten på køleskabet har også fået en ny farve.
Ny indretning med fritstående dobbeltseng
Hobby Excellent 460 SFf er en ny indretning til sæson 2018. Som navnet antyder, så er der tale om en campingvogn med en indvendig længde på ca. 460 cm. Trods den beskedne størrelse, er der alligevel blevet plads til en stor soveafdeling med fritstående dobbeltseng, siddegruppe, køkken og et stort toiletrum med vask.
Indretninger med fritstående dobbeltseng bliver vinder mere og mere frem. Mange campister synes om, stadig at kunne sove sammen, men uden at skulle kravle hen over hinanden for at komme ud af sengen.
Der er fin plads til opbevaring af småting i sengegavlen. Bemærk også sengebordene
Under sengen er der et stort opbevaringsrum, og sengebunden løftes op uden besvær takket være hjælp fra to gasfjedre under sengen.
Nyt i Hobby Excellent 460 SFf er også opvarmningen. Dette sker ved et Truma Varioheat anlæg, som kan kontrolleres fra det nye TFT kontrolpanel.
Hobbys nye kontrolpanel med TFT display
Med en totalvægt på 1350 kg. kan den kompakte Hobby Excellent 460 SFf trækkes af mange biler, og vi er da også sikre på, at den nok skal blive populær.
Siddegruppen i Hobby Excellent 460 SFf er ikke voldsomt stor, men der er fin plads til to personer
Vi nævnte at Hobby Excellent 460 SFf er indrettet med en stor toiletrum. Det kan undre, at der ikke er brusebund i rummet. Med så stort et rum, ville det være oplagt at tage bad der også. Men det er ikke muligt, da det ikke er muligt at købe campingvogne med brusebund. På forespørgsel svarede Hobby: ”Det var da en god ide. Det må vi kigge på til næste år”.
Toiletrummet i Hobby Excellent 460 SFf.
Køleskabet er placeret midt i vognen. Her er også vitrineskab på den ene side og garderobeskab på den anden
Køkkenet er placeret bagerst i campingvognen. Her er fin plads til opbevaring af service, mad og andet køkkengrej.
Hobby Excellent 460 SFf
Du kan se en lille video med Hobby Excellent 460 SFf her:
Ekstra lange enkeltsenge
Hobby Excellent 560 LU er også ny til sæson 2018. Den minder meget om Hobby Excellent 540 LU, men dels er sengene gjort længere og dels er senge flyttet ned bagerst i campingvognen.
Hobby Excellent 540 LU
Mål og vægt
Hobby Excellent 460 SFf
- Totallængde: 675 cm
- Bredde: 230 cm.
- Totalvægt: 1350 kg.
Hobby Excellent 560 LU
- Totallængde: 751 cm
- Bredde: 250 cm.
- Totalvægt: 1600 kg.
Priserne kendes endnu ikke, og begge modeller forventes i Danmark i løbet af efteråret.
Få mere information her: Hobby Danmark
