Hymer Car til både hverdag og fritid

af Bjarne Søby
Hymer Car til både hverdag og fritid


En anderledes nyhed, som netop er ankommet på autocamper pladsen, er den lille ”store” Hymer Car 322. Et multitalent som salgsmaterialet beskriver den; god til arbejde og hverdag, god til ferie og fritid. I denne udstillede udgave af Hymer Car er der oveni købet ekstra køjeplads oven på med plads til både børn og voksne.

Vognen er indrettet, som i de bedste store autocampere, med køkken, bad, stue og som sagt første sal med soveafdeling. Udstyrsmæssigt er der mulighed for både en neutral udgave som vognen her på fotoet samt en spændende ”GT-street” udgave med farver og fælge der lever op til navnet.

Hymer Car til både hverdag og fritid

Denne Hymer Car fra PJ er allerede solgt og er nu på vej på arbejde rundt i Danmark, og en længere ferie under sydens sol er under forberedelse. Salgskonsulent Henning Lind og PJ Caravan kan dog sagtens klare en præsentation, indtil næste vogn kommer til Roskilde, med det omfattende brochuremateriale der er til denne modelserie.

 

Links:
Relevante Link(s) : PJ Caravan

 

 

Prøv også at læse disse indlæg