LEV – autocamperen til det ekstreme eventyr

af Bjarne Søby
Image


Skulle man gå og drømme om at tage på camping i bjerge, ørkener eller andre steder, hvor traditionelt campingudstyr må give op, så er LEV måske redskabet, der kan realisere drømmen.Tidligere på ugen bragte vi en pressemeddelelse her på AltOmCamping.dk, hvori det fremgik at Autocamperimport Vejle var blevet forhandler af Knaus og Weinsberg autocampere. Endvidere fremgik det, at Autocamperimport Vejle havde hjemtaget den helt nye 4×4 LEV autocamper fra Weinsberg.

LEV skulle ifølge pressemeddelelsen være den ultimative autocamper til adventure-campister. Det vakte vores interesse, og da jeg alligevel ville komme nær Vejle i anden forbindelse, besluttede jeg mig for at besøge Autocamperimport Vejle, for at tage LEV autocamper nærmere i øjesyn.

Autocamperimport Vejle ligger på en hjørnegrund, og da vi rundede hjørnet for at køre ind på parkeringspladsen, så vi LEV autocamper for første gang. Uden at have set den før, og selvom LEV’en stod side om side med andre nye autocampere, vidste jeg bare, at det var den. Den høje frihøjde på denne autocamper, sendte et stærkt signal om, at denne autocamper var bygget til andet end kørsel på motorvej. Og hvis man skulle være i tvivl, så står der 4×4 med store bogstaver på siden af vognen.

Image
Siddegruppe i lyst læder. Bemærk at søjlebordet kan klappes sammen til at fylde mindre under kørsel.

LEV står for Light Expedition Vehicle (Let Ekspedition Vogn, red.). Men nogen let vogn er det nu ikke. Der skal et stort kørekort til for at kunne køre denne autocamper, da totalvægten er på 5000 kg.  4×4 betegnelsen betyder at autocamperen kan trække på alle 4 hjul, når det behøves.

Image
Førekabinen er i sædvanlig høj kvalitet fra Mercedes
 

Og ved kørsel i sne, sand, grus o.l. er træk på alle fire hjul en stor fordel. 4-hjulstrækket slås til elektronisk. Når det er aktivt, fordeles trækkraften med 1/3 på forhjulene og 2/3 på baghjulene. Autocamperen er bygget på et Mecedes-Benz Sprinter Chassis og fås med to forskellige motorstørrelser på hhv. 110 og 135 kW.

En ekspedition forbindes ofte med noget ekstremt og primitivt. Rejser man i en LEV 4×4 må man selv afgøre hvor ekstrem ens tur skal være, men en ting er sikker. Den bliver på ingen måde primitiv. LEV autocamper er nemlig spækket med luksus og komfort, så en tur ud i ødemarken vil ske på 1. klasse.

Image
Førekabinen er adskilt fra beboelsesdelen

Indvendigt er der alt, hvad kan man forvente i en autocamper i luksusklassen. Flot og funktionelt design, læderindtræk, store og brede sæder, stort badeværelse med separat brusekabine, musikanlæg og fladskærm tv, Webasto varme og vandvarmer, klimaanlæg både i førerummet og bo-delen, gasbageovn, mange lamper og spots, elektrisk trappe ved indgangsdør, osv. osv.. Listen er lang, da udstyret er meget omfattende.

Image
Fladskærm på drejesøjle

Image
Elektrisk trappe

Image
Stort badeværelse med brusekabine

LEV er med alkove, og det er da også i alkoven autocamperens to reelle sovepladser er. Sengemålet her er på 210 x 170 cm. Der kan også reddes op i siddegruppen, og derved skabes en ekstra soveplads på 200 x 120 cm.

Image
Stor alkove over førekabinen

Men efter min mening er LEV autocamper beregnet til to personer – sovepladsen i siddegruppen er meste beregnet til overnattende gæster o.l. Men er man kun to personer, så er der til gengæld masser af plads.

Også bagagen er der tænkt på i LEV. Der indvendigt er der masser af magasiner og skabe, og udvendigt er det to bagagerum, der begge går i hele vognens bredde. Det ene er lavt og nok mest beregnet til ski e.l., mens det andet er så stort, at man kan gå rundt inden i det. Der er adgang til dette bagagerum både udefra og inde fra kabinen.

Image
Stor bagagerum bagerst i camperen

Image
Der er adgang til bagagerummet indenfra gennem en dør bagerts i kabinen

Vil man se nærmere på denne kraftfulde og luksuriøse autocamper, så må man besøge Autocamperimport Vejle. Men mon ikke den også kommer med på vinterens messer (hvis den da ikke bliver solgt inden da).

Image

 

Links:
Hjemmeside: Autocamperimport Vejle

Prøv også at læse disse indlæg