Ny i Danmark: Sprite Cruzer

af Ann Karina
Sprite Cruzer


Den nye Sprite Cruzer gør op med alle begreber om, hvordan en campingvogn skal se ud

Til sæson 2012 introducerer Sprite modelserien Cruzer. Sprite har altid været et solidt mærke på det danske marked og kendt for at gå forrest, når vi taler om design og fantastiske køreegenskaber.

Sprite Cruzer
Sprite Cruzer 460 SR

Eksteriøret på Sprite Cruzer er smukt og aerodynamisk i designet. Bagenden er inspireret fra autocampere. Glatte alu-plader på siderne, alu-fælge, serviceklap og forteltslampe hører naturligvis med i standardversionen.

Sprite Cruzer
Sprite Cruzer 460 SR bagfra – bemærk de glatte sider

Interiøret er udført i en varm træfinér med fint afstemte tekstiler. Hynderne har springindlæg, der giver en helt fantastisk siddekomfort. Der er udkik til himlen gennem panoramataglugen (Sky-Roof), som er monteret lige over de store frontvinduer som lader solen strømme ind og giver en følelse af stor rummelighed og velvære. LED belysningen garanterer en behagelig atmosfære og bruger mindre energi. Det luksuriøse bad har masser af opbevaringsplads og en smuk håndvask med granit effekt. Den typiske engelske kommode mellem enkeltsengene er nu blevet redesignet, så den nu er endnu smartere og fungerer som frokostbord.

Sprite Cruzer
Et kig ind i Sprite Cruzer 480 SR

I køkkenet har komfuret en kombination af 3 gasblus og en el-plade udover både bageovn og grill, et stort 107 liter køleskab med betjeningspanel på fronten, en mikrobølgeovn og en granitfarvet vask. En madlavningsoplevelse på højeste niveau som, gør madlavningen til en feriefornøjelse.

Sprite Cruzer findes i 3 størrelser: 460, 480 og 495.

Sprite Cruzer 460 har en indvendig længde på 4,4 m og er til parret, der vil have masser af plads, store badeforhold med separat bruserum, en stor opholdsstue med mulighed for både enkeltsenge og en stor dobbeltseng.

Sprite Cruzer
Sprite Cruzer 460

Sprite Cruzer 480 har en indvendig længde på 5,23 m og er traditionel indrettet med fransk dobbeltseng, rundsiddegruppe og stor TV kommode.

Ny i Danmark: Sprite Cruzer
Sprite Cruzer 480

Sprite Cruzer 495 har en indvendig længde på 5,6 meter og en meget interessant indretning med et luksusbadeværelse med separat bruseniche i hele vognens bredde bagest i vognen og en stor dobbeltseng placeret centralt.

Ny i Danmark: Sprite Cruzer
Sprite Cruzer 495

Udstyrsniveauet sprænger alle rammer for, hvad der normalt opfattes som standardudstyr i alle andre vogne.

Standardustyr i Sprite Cruzer omfatter:

  • Alko-Stabilisator 3004
  • Alu-fælge
  • StabilForm støtteben
  • Trækstangsafdækning med trin
  • Aerodynamisk front med 3 vinduer
  • ”Autocamper” bagende
  • Gaskasselåg med støddæmpere
  • Sky-Roof panorama tagluge over frontvinduer
  • Forteltlampe med LED
  • Glatte alu-plader på siderne
  • Reservehjul og holder under chassis
  • Udvendig batteriboks
  • Serviceklap
  • Nedklappelig front på magasinfronter og senge
  • Løst ilagt formskåret tæppe
  • Pyntepuder i siddegruppe
  • Radio CD-MP3 spiller
  • Sengelameller mellem senge
  • Medi Heki soltag
  • Thetford 107 ltr køleskab
  • Komfur med bageovn og grill
  • 3-gasblus + el-plade
  • Separat bruserum i model 460 og 495
  • Thetford toilet
  • Truma Ultrastore boiler 10 ltr.
  • Truma 3002 gasvarmeovn
  • Truma Ultra Heat el-varmeindsats
  • Blæservarme

Priserne 2012
Sprite Cruzer SR 460 Kr. 144.500
Sprite Cruzer SR 480 Kr. 156.500
Sprite Cruzer SR 495 Kr. 161.600

Den lokale Sprite forhandler holder Åbent Hus den sidste weekend i oktober måned. Her vil de første Sprite Cruzer modeller kunne opleves for første gang i Danmark.

Links:
Relevante Link(s) : Sprite
Se også:  

 

 

Prøv også at læse disse indlæg