Nye Adria ejere får 12 miniferier

af Bjarne Søby
presse adria marts14 01

Bliver du ejer, af en af de helt nye Adria 2014 modeller, så skal du lige tjekke, din campingvogn ekstra godt. For når den bliver leveret, vil der ligge et gavehæfte til 12 dejlige miniferier til ophold på campingpladser, rundt om i hele Danmark. Hos Adria´s danske importør, ved man at det handler om, at komme på camping og opleve verden, når man anskaffer sig en campingvogn.

Per Højgaard fra Adria Danmark forklarer ” Det er den gode campingferie, det drejer sig om, når man køber en campingvogn. Og med det nye gavehæfte til ophold på lækre danske campingpladser, giver det de nye Adria ejere en rigtig god start med deres nye campingvogn.”

Nyd dine 12 mineferier på danske pladser

De 12 ferier er af forskellig art. Ved nogle af opholdene, gælder 1 overnatning for 2 personer, mens andre pladser tilbyder et weekendophold for hele familien. Opholdet er gratis, men man skal betale for sit forbrug på pladsen – f.eks. strøm, vandland etc.

Per Højgaard, som selv har camperet de senere år, på de fleste af pladserne, forsikrer at pladserne er af høj kvalitet. Samtidig med at man har forsøgt, at sprede sig over hele Danmark. Så om man køber sin nye Adria på Vestsjælland, Fyn eller i Jylland, så vil der være en campingplads i overkommelig afstand. Da campingpladserne der står bag de 12 miniferier, ligger geografisk spredt over hele landet.

Gavehæftet til de 12 campingpladser

Der er mange gode muligheder, for at prøve sin nye campingvogn, uden at skulle kører alt for langt. De 12 pladser som er repræsenteret, ligger på henholdsvis Sjælland hvor det er, Vesterlyng Camping mellem Holbæk og Kalundborg, Feddet Camping ved Faxe, samt Camping Møns Klint på Møn.

Fyn tilbyder disse pladser – Hasmark Strand Camping, CampOne Bøjden Strand og CampOne Assens Strand.

Og i Jylland er det, CampOne Grenen Strand i Skagen, Løkken Klit Camping, Kattegat Strand Camping ved Øster Hurup, Bryrup Camping, Nymindegab Familie Camping og Grønninghoved Strand Camping mellem Kolding og Haderslev

-Uden det gode samarbejde mellem pladserne, havde vi ikke kunnet lave dette flotte gavehæfte, og pladserne får også en rigtig fin markedsføring på den måde, forklarer Per Højgaard.

Besøg Adrias hjemmeside ved at klikke her og for at læse mere om tilbuddene og de 12 pladser.

 

Prøv også at læse disse indlæg