Til sæson 2018 kommer der markante nyheder fra Isabella. Nyheder, der er målrettet sæsoncampister og fastliggere. Dels kommer det store og rummelige Prisma fortelt i en ny version og helårsforteltet Villa har fået vokseværk.
På Caravan Salon Düsseldorf 2017 kunne Isabella løfte sløret for et markant større Villa fortelt. Fremover vil det kunne leveres med en længde helt op til 9 meter. Det skaber nye muligheder for indretning og udformning.
Også Isabella Prisma har ændret udseende. Tidligere blev det fremstillet i brune farver. Nogle elskede de farver, mens andre var mindre glade for dem. Til sæson 2018 har Prisma forteltet fået samme design som flere andre af Isabellas fortelte – deraf navnet Prisma Seed.
Se det nye Prisma Seed fortelt i denne TV-reportage hvor Claus Ikjær fra Isabella fortæller om de nye fortelte, og om tankerne bag dem.
Få specifikationer og oplysninger om nærmeste forhandler her: Isabella
