Annonce (læs mere efter annoncen)

Skærp sanserne i et Isabella fortelt

af Bjarne Søby
isabella presse 0812 gennemsigtigt fortelt

Duften af fugtigt græs. Synet af alle naturens smukke farver. Følelsen når kulde bliver til varme, som nat bliver til dag. Lyden af fugle der synger og børn der leger…   Alt det kan du opleve i et gennemsigtigt telt på Isabella’s stand i Düsseldorf. Her er tale om en helt unik sanseoplevelse i et fortelt specielt fremstillet til lejligheden.

Sanserne er en stor del camping og livet i forteltet. Derfor har forteltproducenten Isabella i år sat fokus på sanserne på årets messe i Düsseldorf. I et fuldstændig transparent – altså gennemsigtigt –  fortelt kan du føle varme og kulde. Høre fuglene kvidre. Se alle regnbuens farver eller opleve duften af din næste ferie.

Forteltet er fremstillet af klar vinduesfolie. Dog udgøres den ene side af et helt sort anneks. Man oplever derfor både lys og mørke i det noget specielle fortelt.

Selv møblerne er gennemsigtige og det hvide Isabella Floor er efter sigende blevet tilført lyseffekter m.m.

Annonce (læs mere efter annoncen)

Det gennemsigtige fortelt er ment som en teaser på alle de oplevelser, man har i et fortelt. Det vil uden tvivl blive et stort tilløbsstykke, og vi glæder os da også til at opleve forteltet i Düsseldorf i næste uge.

Vi skal skynde os at sige, at der kun er tale om en udstillingsmodel. Det er ikke planen, at det gennemsigtige fortelt bliver sat i produktion

Links:
Relevante Link(s) : Isabella
Annonce (læs mere efter annoncen)

Prøv også at læse disse indlæg

Skriv en kommentar