Stephen og Anja var på camping for første gang denne sommer. I en lånt campingvogn, holdt de ferie i 14 dage på Ajstrup Strand Camping. Dette er første del deres fortælling om hvordan de oplevede livet som campister.
Indledning
Selv som første-gangs-campist føler jeg mig godt kvalificeret til at vurdere faciliteterne og serviceniveauet her på Ajstrup Strand Camping. Jeg ved ikke om, hvordan det plejer at være her, og har ingen andre campingpladser at sammenligne det med, så denne vurdering kommer fra en nybegynder.
Ankomsten
Vi var så heldige, at omkring 50 km. før Ajstrup begyndte det at regne rigtig meget. “Øv”, tænkte vi. “Ikke den bedste start på vores ferie”.
Vi skulle være 14 dage på Ajstrup Strand Camping
Som mange sikkert kan sætte sig ind i, er det sidste man har lyst til, er at sidde i regnvejr og vente på at kunne komme ind på campingpladsen, for at komme i ly for regnen i campingvognen. Men der blev vi dejligt overrasket. Det tog ikke mere end fem minutter fra vi parkede bilen til vi sad i vores campingvogn – tørre og klar til vores udfordringer som første-gangs-campister.
Klar til udfordringer som første-gangs-campister
God service ved ankomst er altid en god start, og det havde de styr på på campingpladsen. Hurtigt og effektivt og ud over det, kom der en halv time efter en sød pige fra receptionen over til vores campingvogn for at spørge om alt var som det skulle være, og om vi manglede noget. Vi følte os meget velkomne og inden længe holdt det heldigvis op med at regne, og vi var klar til at gå på opdagelse på det sted, som skulle være vores hjem de næste 14 dage.
Vores børn følte sig hurtigt hjemme i campingvognen
Campingpladsen
Der gik ikke lang tid før vi kendte campingpladsen ret godt og følte os trygge. Så trygge, at vi slap børnene løs på opdagelse alene og følte os helt trygge med, at de vidste hvor vi var, og at de selv kunne finde tilbage til vores campingvogn.
Servicebygningerne med køkken/bade/toilet faciliteter
I hver sin side af campingpladsen var der køkken/bade/toilet faciliteter. Vores campingvogn stod midt imellem servicebygningerne, men der var ikke mere end 2 minutter at gå til begge bygninger.
Fælleshuset med jernsyn, bordfodbold og billard
Og spredt rundt omkring på området var der tre godt udstyrede legepladser, en minigolf bane og flere hoppepuder. Desuden var der et fælleshus med fjernsyn, bordfodbold og billard. Dette var også mødestedet for Camping Kids.
En af de mange hoppepuder på campingpladsen
Ved indkørslen til campingpladsen var der et Kvik supermarked og ved siden af lå en grill-bar. Nyttig til de dage, vi ikke selv havde lyst til at lave mad.
Receptionen var en rigdom af informationer. Her kunne man få oplyst hvad der var af muligheder i området, og de mange brochurer og guides gav os gode muligheder for at planlægge vores tid i området. Det havde vi ikke gjort så meget ud af hjemmefra.
Men det allerbedste var nok, at pladsen lå lige ved siden af stranden. Kun 5 minutters gåtur fra vores campingvogn, og så var vi ved Århus bugt på en flot strand med gode bade muligheder og smuk udsigt.
Stranden lå kun 5 minutters gang fra campingvognen
Her vidste vi med det sammen, at vi skulle bruge mange timer, og begyndte at se frem til at nyde det.
Links: | |
Hjemmeside: | Ajstrup Strand Camping |
Gå til del: | 1 – 2 |
Send til Facebook |