Det er ingen hemmelighed, at der findes et utal af grill til campingbrug. Men den her Royal Camping gasgrill er jeg faktisk faldet lidt for. Den er kompakt, praktisk i sin udformning, og pakket sammen, fylder den faktisk meget lidt – selv om den er med stativ.
Den nye ”Royal Camping Gasgrill”, er en kompakt gasgrill til campister. Da den ikke fylde meget når den er pakket sammen, er den velegnet både til campingvogns – og autocampister – herunder selvfølgelig vans. Dens fordele er flere.
Royal Camping Gasgrillen har et stativ som følger med og grillen er nem at pakke sammen, sammen med stativet. Når den er slået sammen, fylder den ikke meget. Målene på den foldet sammen er 76 cm. i længden, 31 cm. i højden og 41,6 cm. bredden. Og dette er BÅDE grill og stativ til sammen.
Royal Camping gasgrillen er kompakt og praktisk
Når Royal Camping gasgrillen er slået op, fylder den 1 meter i bredden, 82, 5 i højden, og 41,6 i bredden. Den har to sideborde der er lige til at slå/trække ud, kroge til grilludstyr og en komfortabel arbejdshøjde. Hjulene gør at den er nem at flytte rundt på, og man kan nemt trække den rundt – selv i sammenklappet stand.
Selve Royal Camping gasgrillen er på 3 kW. Den har to brændere og to støbejerns grillplader. Så man kan grille ting individuelt på hver enkelt plade. Den har også indbygget termometer og piezo tænder. Vægten er 14 kg. inkl. stativ, så den har en gennemsnitsvægt til en grill af denne slags til campingbrug. Og så er den meget rengøringsvenlig.
Gasgrillen er både til den rejsende og fastliggeren
Faktisk vil jeg mene, at sammenligner du Royal Camping Gasgrillen med andre grills med bord eller vogn, til campingbrug, er den i den lette ende. Da Royal Camping Gasgrillen har vogn, er den både praktisk til sæson-fastliggeren der ikke har behov for en kæmpe gasgrill, men især også til den rejsende campist der gerne vi have en praktisk grill med på rejsen og ikke bryder sig om at kravle rundt på jorden for at grille, eller føler at klapbordet er for ustabilt.
Prisen for Royal Camping Gasgrillen er på 1.929, – ex. Regulator og slange. Og dette er selvfølgelig inkl. vognen.
Jeg håber vi senere får mulighed for at få Royal Camping Gasgrillen til test, så vi kan vurdere om den lever op til sit rigtigt gode førstehåndsindtryk.
Se din nærmeste forhandler ved at klikke her
1 kommentar
& små altaner i byerne… Den kan jo fint være på indendørs opbevaring i dårligt vejr.
Du kan ikke kommenterer