Autocamper Show er kommet for at blive

af Bjarne Søby
Autocamper Show i Fredeicia er kommet for at blive

I denne weekend blev det første Autocamper Show afholdt i Fredericia. Det er en messe kun for autocampere, og med over 9.000 besøgende, må den siges at være en succes.

Egentlig skulle Autocamper Show i Fredericia være afholdt i efteråret 2020. Det satte Covid-19 en stopper for. Men nu er det lykkedes at afholde messen, der er forbeholdt autocampere, og den er virkelig kommet godt fra start.

Stor interesse for Autocamper Show

Stort set alle udstillere er meget positive over det store antal gæster på messen. 9.000 gæster synes måske ikke meget i forhold til mere end 60.000 besøgende på Ferie For Alle i Herning. Men gæsterne på Autocamper Show kom for at se på autocampere – og kun det. Så der var ingen besøgende, der i virkeligheden var mere interesseret i golf-rejser, charterferier, kro-ophold o.l. Det gør Autocamper Show til en meget målrettet messe udelukkende for gæster, der er interesserede i at tage på ferie i en autocamper. Set i lyset af det, er mere end 9.000 besøgende meget flot.

Den store interesse har da også gjort at man allerede har bestemt sig for at holde Autocamper Show igen i 2022. Det bliver efter sigende også i november måned.

Kun for autocampere og udstyr

Autocamper Show 2021 blev holdt i en enkel hal i Messe C i Fredericia. Det lyder måske ikke af så meget, men der var meget at se på alligevel. Messen var nemlig forbeholdt udstilling af autocampere og udstyr til disse.

Kom man i håbet om at se de store kræmmerlignende boder bugnende med tilbud på campingudstyr, blev man skuffet. De var der nemlig slet ikke. Pladsen var i stedet brugt på autocampere og tilbehør. Det synes jeg var positivt, for der var virkelig et stort og varieret udvalg af autocampere i messen. Og det var jo det, at messen skulle sætte fokus på.

Faktisk er det lidt imponerende at udstillerne havde fået samlet så mange vogne taget i betragtning, at der er lang leveringstid på flere vognmærker. Udstillerne og arrangørerne skal have en stor ros for at sammensætte en så spændende niche-udstilling. Vi glæder os til at besøge messen igen i 2022.

Herunder kan du se nogle indtryk fra messen.

TJ Camper autocampershow
TJ Camper havde en noget speciel camper med på messe – alene for at gøre opmærksom på , hvad deres værksted kan.
TC Camper US Truck
Et kig ind i den total restaurerede bo-del på den store US Pickup.
Er den ikke bare flot? 🙂
Camper Fritid autocamper show
Campers stand på Autocamper Show 2021
Camper Tagtelt
Der var kæmpe interesse for Campers nye tagtelt. Det kan monteres på taget af de fleste biler.
DanCampers stand på Autocamper Show 2021
DanCampers stand trak mange besøgende til
Isabella stand på Autocamper Show
Isabella havde også et oppusteligt fortelt til en autocamper med på messen
Isabella på Autocamper Show
Isabella havde også en stand på Autocamper Show 2021, hvor de bl.a. fremviste markiser og læsejl
Hyggelig lækrog til en autocamper fra Isabella
TJ Camper possl
VAN autocampere er mere populære en nogensinde før. Der var derfor mange nysgerrige på TJ Campers stand for at se på de udstillede Pössl Vans
TJ Camper Malibu
TJ Camper havde flere store hel-integrerede fra Malibu med på messen
NBC Jels Frankia Autocampershow 2021
NBC Jels havde denne stor Frankia i luksusklassen med på messen
Autocamps stand var som sædvanlig stor, og de vil være at finde på Autocamper Show igen i 2022

Du kan finde mere information her: Autocampshow.dk

Prøv også at læse disse indlæg