De fleste blandingsbatterier i autocampere og campingvogne er fremstillet af plast, og er i sagens netur derfor ikke så holdbare som blandingsbatterier fremstillet af metal. De slides let, men du kan selv skifte dem. Se her hvordan det gøres.
Blandingsbatterierne i vores Adria Classica var efterhånden blevet lidt medtaget af flere års slid, frost og kalk. Det ene var endda blevet en smule utæt, så vi bestemte os for at udskifte dem begge.
Blandingsbatterier kan købes/bestilles hos ens campingforhandler, og prisen ligger normalt mellem 200,- og 500,- kr. alt efter blandingsbatteriets kvalitet og udformning.
Man kan selv skifte blandingsbatteriet på under en time. Det kræver ikke noget dyrt specialværktøj. Alt vi brugte var en stjerne- og en flad skruetrækker, en fladtang og en kabeltang. Desuden skulle vi bruge et par kabelsko.
Det sværeste er næsten at komme til slanger og kabler. Der er mildest talt ret begrænset plads under vasken i en campingvogn.
Et godt råd er, at tage billeder løbende når man afmonterer det gamle blandingsbatteri. På den måde kan man let finde ud af, hvordan ledninger og slanger skal monteres igen.
Som nævnt – det hele klares på under en time. Se her hvordan vi gjorde…
Nu kan det gamle blandingsbatteri fjernes helt, og nu skal der gøres klart til det nye blandingsbatteri.
Vi skiftede blandingsbatteriet i køkkenet på samme måde, så nu kan igen glæder os over masser af vand i hanerne 🙂