Styyl riste – uundværligt tilbehør til Omnia ovn

af Ann Karina
Med en Styyl Rist kan du udvide dine muligheder for kreativ madlavning i din Omnia

For et stykke tid siden fik jeg en Omnia ovn til test. En Omnia er en ovn der kan bruges på alle varmekilder – dog ikke induktion. Jeg må indrømme at den overraskede meget positivt, og er nu blevet en fast del af vores campingudstyr. Men ud over alt det originaludstyr man kan købe til en Omnia, er der også andre der producerer praktisk tilbehør. Som f.eks. disse Styyl riste.

Test lavet i samarbejde med SpejderGear
Jeg så første gang disse Styyl riste da Ayo Hansen fra Home is Where I Park skrev om dem. Til at begynde med, tænkte jeg at de ikke rigtigt noget for mig. Men så så jeg alle de forskellige ting som hun brugte dem til. Så tænkte jeg, at sådan nogle må jeg da også have.

Med en Styyl Rist kan du udvide dine muligheder for kreativ madlavning i din Omnia
Med en Styyl rist kan du udvide dine muligheder for kreativ madlavning i din Omnia

Jeg fik dem tilbage i april, men har desværre ikke haft mulighed for at teste dem før nu. Jeg havde desværre glemt dem i en kasse hos en veninde i Jylland og da vi bor på Sjælland, var de ikke lige ved hånden. Nu er de kommet hjem igen, og her på vores seneste tur, skulle de prøves.

Brug Styyl riste sammen eller hver for sig

Der er to forskellige størrelser Styyl riste. En lille og en stor. De kan bruges sammen, eller hver for sig. Den lille rist fungerer i princippet som den rist der allerede findes til Omnia ovnen. Forskellen er bare, at denne er kraftigere kvalitet og hullerne er mindre, så ting ikke så nemt falder igennem.

Annonce (læs mere efter annoncen)
På den nederste Styyl rist kan man f.eks. lægge grøntsager
På den nederste rist kan man f.eks. lægge grøntsager

Den lille rist placeres i bunden af din Omnia. Her kan man så riste, varme, bage alt muligt. Risten gør faktisk at der kommer lidt en varmluftseffekt. Det betyder at varmer man f.eks. boller, nuggets eller lignende, kommer varmen hele vejen rund om det du varmer, og at det ikke er i direkte kontakt med Omniaen og derved brænder nemt på.

Den store Styyl rist placeres højere oppe i Omniaen og gør at man kan udnytte højden i Omniaen optimalt. Den bruges i princippet på samme måde som den lille, der kommer bare endnu mere luft omkring det du laver. Det der er genialt, er når man bruger begge riste på samme tid.

Den store Styyl rist placeres så over mine grøntsager
Den store Styyl rist placeres så over mine grøntsager

Når man bruger begge Styyl riste på samme tid, fordobler du jo faktisk pladsen i din Omnia. Læg den lille nederst med f.eks. grøntsager, kartofler eller andet. Og placer så den store rist øverst. På denne kan du så lægge f.eks. dit kød. Samtidigt kan man lave sauce, da der jo er luft under den nederste rist hvor saften fra den mad man laver samles.

Jeg hældte fløde i bunden af Omniaen, under risten
Jeg hældte fløde i under risten i bunden af Omniaen

Kun fantasien sætter grænsen for anvendelse af Styyl riste

Jeg valgte f.eks. at lave en hjemmeopfundet opskrift med grøntsager og svinemørbrad. På den nederste rist lagde jeg skårne champignoner og kvarte tomater sammen med basilikum. Derefter hældte jeg lidt piskefløde i bunden af Omniaen.

På den øverste rist lagde jeg så mine mørbradstykker/bøffer, sammen med peberfrugt og cherrytomater. Jeg toppede så med noget serranoskinke og rigelig med ost.

Og på den øverste rist lagde jeg så mit kød m.m.
Og på den øverste rist lagde jeg så mit kød m.m.

Derefter kom Omniaen på gasblusset i campingvognen på mellemhøj varme indtil at mørbraden var gennemstegt. Jeg bruger et lille digitalt stegetermometer som jeg stikker i kødet for at tjekke temperaturen undervejs.

Og lidt flere god sager ;)
Og lidt flere god sager 😉

Retten smagte virkelig godt. Kødet var saftigt, saucen havde smag af både grønsagerne og kødet og der var mere end rigeligt til to personer. Og så var det hurtigt at lave. Vi valgte ikke at spise noget ved siden af. Men man kan jo sagtens tilføje kartofler direkte i på risten, eller lave andet ved siden af.

Rengøringsvenlige

Ristene er rengøringsvenlige og kan i princippet komme i opvaskemaskinen. Det anbefales dog, at de vaskes i hånden. De er i rustfrit stål, så man kan godt skrubbe godt på dem i opvasken uden at de tager skade.

Voila!!! Så er der en lækker ret lavet på to Styyl riste i en Omnia
Voila!!! Så er der en lækker ret lavet på to Styyl riste i en Omnia

Disse Styyl riste har udvidet anvendelsen af min Omnia, og jeg skal eksperimentere meget mere med dem. Nu var dette bare første forsøg. De kan købes hos SpejderGear i Rødovre. Enten i deres fysiske butik, eller på deres webshop.

Annonce (læs mere efter annoncen)
0 kommentar
0

Prøv også at læse disse indlæg

Skriv en kommentar