Sun liner fra Knaus – Rejsekomfort i absolut topklasse.

af Bjarne Søby
presse_knaus_10272010_01

Knaus har altid kunne bryste sig af at have nogle af markedets flotteste autocampere, og den påstand sætter Sun Liner serien en tyk streg under. Gennem de sidste par sæsoner har Knaus´ helintegrerede Sun Liner serie vakt begejstring blandt de danske autocamperkunder, og PB Autocamper i Allingåbro, har da også solgt flere af disse modeller i år.

Topmodellen i Sun Liner serien er den imponerende 800 model, en rullende feriebolig, som leveres i 2 forskellige grundplaner, en med enkeltsenge, og en med Queens bed. Begge modellerne er med hæve-seng, så der bliver plads til en stor “garage” under. Sun Liner bliver bygget på en ALKO ramme, og Fiat levere den solide motor, som i 800 serien er en 3,0 Multijet med 160 diesel hestekræfter.

Når man træder ind i den flotte Sun Liner oplever man straks, at der her er tale om en helt unik autocamper. Udstyr og finish er i selv de mindste detaljer af højeste kvalitet og i et tidløs design. Det mørke og varme dekor giver en følelse af eksklusivitet, og de elegante møbler udstråler lækker komfort.

presse_knaus_10272010_02
Køkkenet i Sun Liner 800 er en oplevelse i sig selv.

Hos PB Autocamper i Allingåbro kan man netop nu opleve Sun Liner 800 LEG, som er topmodellen med enkeltsenge. Knaus autocamperen er spækket med lækkert udstyr og pakker, så som den seriemæssige Alde varme, lækkert læder betræk, og en smart elektronisk betjent hejseseng over førerhuset samt klimaanlæg i bo-delen og gourmet køkken. Dertil skal nævnes at den selvfølgelig står i Champagne – Metallic og med Alu-fælge.

presse_knaus_10272010_03
Et kig igennem en Sun Liner 800 frister.

“Der er tale om en ægte luksus line, og interessen for lige netop denne model er ret stor” udtaler Peter Borup, indehaver af PB Autocamper, som er landets eneste KNAUS autocamper forhandler. Udover den nye flotte Sun Liner kan man også se flere af de lækre KNAUS autocamper, og den store nyhed fra Knaus, en Sky Wave med hejseseng.

Der er åbent hus hos PB autocamper i Allingåbro i weekenden d. 30. – 31. oktober 2010, hvor alle er velkommen.

Pressemeddelelse.

Links:
Relevante Link(s) : Knaus

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Prøv også at læse disse indlæg