Vintercamping er ikke kun for hårdføre campister

af Bjarne Søby

En moderne campingvogn kan bruges hele året. Den teknologiske udvikling er gået stærkt hvad campingvogne angår, og netop derfor vælger et stigende antal campister også at tage på camping om vinteren.

Øget komfort giver flere muligheder

Gulvvarme, effektiv isolering, centralvarme, badeværelser med brus og praktisk indrettede køkkener er blot nogle af de ting, man i stigende grad ser i moderne campingvogne. Producenterne har erkendt, at campister i dag vil have den samme komfort som f.eks. en ferielejlighed kan tilbyde, og det kommer nu til udtryk i indretning og opbygning campingvogne.

I de moderne campingvogne er gener som kulde, træk og fugt stort set ikke eksisterende, og netop derfor vælger flere og flere også at bruge deres campingvogn om vinteren. Det er en langt billigere måde at holde ferie på, man bestemmer selv tempoet, og så sover man i sin egen seng.

vintercamping haardfore campister 02Moderne campingpladser tilbyder gode faciliteter året rundt – også hvad bad og toiletter angår

Mange af de populære rejsemål for vinter- og skiturister har indset nødvendigheden af at have et tilbud til vintercampister. I lande som f.eks. Sverige, Norge, Østrig og Italien er der store og veludstyrede campingpladser ved næsten alle de store skisportssteder.

Børn elsker vintercamping

Især børnefamilier har indset hvilke fordele der er ved også at bruge campingvognen om vinteren. Børn synes camping er hyggeligt. De er tæt sammen med mor og far og de finder tryghed i at have deres egen ’base’ med på ferien.  Camping giver også forældre mere tid til både nærhed og sig selv. Ligesom om sommeren klarer børn sig fint på egen hånd på campingpladsen. De kan lege i sneen lige uden for campingvognen, og de finder hurtigt jævnaldrende legekammerater.

vintercamping haardfore campister 03Børn elsker vintercamping. Det er både frihed og nærvær på samme tid

Sidst, men ikke mindst, så har man sig egen bil med på ferien, og man kan derfor køre ture i lokalområdet, besøge seværdigheder eller f.eks. også prøve nærliggende skiområder af.

Mange muligheder for at afprøve vintercamping

Der er mange muligheder for at opleve glæden som vintercampist i Danmark og vores nabolande.

Der er mange vinteråbne campingpladser i Danmark, hvor man kan nyde den smukke danske natur i vinterklæder. Nogle vælge endda at stille deres campingvogn hele vintersæsonen på en campingplads og så bruge campingvognen som vinterhytte.

vintercamping haardfore campister 04En campingvogn kan sagtens benyttes som vinterhytte

Er man mere til sne og skiløb, så er der fine muligheder i både det sydlige Sverige og Nordtyskland.

Man kunne f.eks. tage på en forlænget weekend til Valåsen eller Isaberg i Skåne. Her er der fine vinteråbne campingpladser. I Isaberg ligge campingpladsen endda lige ved foden af pisterne.

vintercamping haardfore campister 05Vintercamping er meget andet end skisport.

Vil man opleve den tyske hygge og ren postkort-idyl, så er Harzen en mulighed. Også her er der flere vinteråbne campingpladser, og der er masser af muligheder for skiløb, sjov i sneen og hyggeligt nærvær.

vintercamping haardfore campister 06I Tyskland og Østrig kan man komme ud på kælketure ma ikke kan opleve i Danmark.

Har du ikke prøvet vintercamping før, og ikke har mod på at køre om vinteren, er det oplagt at lægge sin campingvogn fast i vintermånederne, når nu den alligevel står og venter på at foråret kommer igen.

Står du ikke på ski, så tag af sted alligevel. Du har så mange oplevelser til gode som vintercampist. Du skal blot være klar over en ting: Det er stærkt vanedannende.

Prøv også at læse disse indlæg