1 år med et StandBy 7000 fortelt – Efterår

af Bjarne Søby
Vi skal teste dette StandBy 7000 fortelt det næste år

Vi har haft et StandBy 7000 fortelt til test. Det er stort og så stærkt at det kan tåle at stå oppe hele året – også når sneen falder tungt. Her er vores erfaringer med teltet.

Denne artikel og video er lavet som et betalt partnerskab med Dansk Teltimport.

StandBy helårs fortelte er bygget til at stå ude hele året – også med et tykt lag sne på taget, og når vinden raser. Denne type fortelte har et stangsæt i kraftige 3 x 3 cm. aluminiums-profiler og en meget kraftig teltdug i 300 gr/m2 gennemfarvet akryl, samt en tag dug af meget kraftigt lastvognspresenning/Kappelvæv på 680 gr./m2. Dette gør dem meget stærkere end almindelige fortelte, og disse fortelte kan tåle stort set alt, hvad det danske vejr fører med sig.

Teltdugen er gennemfarvet, så forteltet falmer hellere ikke igennem årene. Det ses tydeligt ude på campingpladserne. I Sverige er der f.eks. StandBy fortelte der har stået oppe siden 1992 og de ser stadigvæk ud som nye. I Danmark kan du se StandBy fortelte der har stået oppe siden 2001, og de ser også stadigvæk flotte ud.

StandBy forteltet er, ud over at være meget stærkt, også meget fleksibelt. Det fås i flere forskellige størrelser og udformninger. Det mindste er 2.55 m. i dybden og 2.90 m. i bredden og det største er 3.20 m. i dybden og 7.40 m. i bredden. Til alle dybdemål skal der lægges 60 cm. Så dyb er slusen indtil campingvognen nemlig. Det giver det største fortelt en dybde på 3.80 m. på det dybeste sted.

Se denne video, hvor vi viser vores fortelt frem, og fortæller om omsætning og indretning af forteltet. Videoen er fra 2016, da vi skulle have vores første efterår i det store helårstelt, men da forteltet ikke har ændret sig meget, er den stadig aktuel:

Se også

Prøv også at læse disse indlæg

2 kommentarer

Thomas Krogh Jakobsen 5. november 2021 - 16:56

Hej
Har I haft stand-by 7000 på Jeres Adria Alpina 663HT ?
Og hvis ja, hvordan løste I udfordringen med buen over døråbningen på Adria’en med slusen til teltet ?

Bjarne Søby 8. november 2021 - 8:43

Hej,

Nej. Det har vi ikke prøvet. Vi havde et Standby 7000 på vores gamle vogn – en Adria Classica 743.

Mange hilsner,
Bjarne

Du kan ikke kommenterer