Sådan skifter du den gamle tagluge

af Lars og Karin
Skift af tagluge

Lars og Karin har netop udskiftet en tagluge i deres campingvogn. De har sendt os denne super gør-det-selv artikel om projektet, som vi med glæde viderebringer her.

Lars og Karin fortæller:

På vores vogn har vi over sengen, en hæve luge, som den man ser på billedet til højre herfor. Lugen har flere ulemper, for det første har den en tvangsudluftningen hvor der godt kan komme lidt kold luft fra, dernæst så kommer der ikke så meget lys ned, som fx med en mini Heki.

Vi besluttede derfor at udskifte hævelugen, med en standard mini Heki, Hævelugen har et mål på 40*40cm, nøjagtig det samme som en mini Heki. Vi kunne naturligvis godt have sat et større tagvindue i, men da vi bruger vognen hele året, så vil det give en ret stor kuldebro, man kan dog få Heki luger i “termo udgave”, men dette har vi ikke ønsket.

Vi har her lavet en lille guide til skift af lugen, det er ikke svært.

Du skal bruge:

  • En hobbykniv (evt. en gammel skarp køkkenkniv)
  • Skruetrækker (lige kærv, stjerne eller torx, afhængig af hvordan den er montert)
  • Nedstryger eller anden fintandet sav

Lad os så komme igang 

Først skal vi have den gamle luge af, der sidder 8 skruer i denne her, de sidder undersænket op i underparten af lugen (Fig. 1).

Skift af tagluge
Fig. 1

Skruerne over i den side hvor myggenette er hængslet (Fig. 2), kan ikke umiddelbart skrues ud, da myggenettes ramme sidder i vejen, denne ramme pilles af, ved at åbne myggenettet ca. 45 grader (Fig. 3), og med et jævnt træk nedad, tages rammen af.

Skift af tagluge
Fig. 2

Skift af tagluge
Fig. 3

Når alle skruerne er ude kan man forsigtigt trække hele underparten ned, pas på hvis der er noget lim eller ligende der hænger fast i loftbeklædningen (og husk endelig at dække af nedenunder, der kan være ganske meget skidt inde bagved).

For bedre at kunne komme til oppe på taget, så er det lettest at fjerne, selve “hatten”, det gøres ved at løsne de 2 skruer, der er i hver side i håndtagets befæstningspunkter (Fig. 4). Når skruerne er ude, kan man forsigtigt trække armene ud, og “hatten” er nu løs (pas på hvis det blæser lidt, den vejer ikke meget og flyver let).

Skift af tagluge
Fig. 4

Så er “hatten” pillet helt af, og der er nu kun den gamle øveste ramme tilbage.

Skift af tagluge
Fig. 5

Rammen er naturligvis tætnet med den specielle fugemasse man bruger til disse ting, så nu skal vi have gang i kniven, man kan godt bruge en hobbykniv, men pas på, for det første så er en hobbykniv meget skarp, og for det andet, så kan bladet meget nemt knække. Jeg har her brugt en gammel forskærekniv, som alligevel skulle smides ud, det er noget bedre, da man også har et ordentlig håndtag at holde fast i.

Skift af tagluge
Fig. 6

Den gamle fugemasses, skæres helt enkelt fra, således at rammen løsnes fra taget, det kan godt være et hårdt arbejde at få den fra, da fugemassen kan være meget sej.

Når den øverste ramme er fri og afmonteret, skal underlaget renses, underlaget (taget) skal være fedtfri og resten af den gamle fugemasse skal renses væk. Dette klares let og problemfrit med renset benzin.

Skift af tagluge
Fig. 7

Så er underlaget renset af, og fri for gammel fugemasse.

Vi er nu klar til at montere den nye luge.

Først skal vi have klargjort underparten af den nye luge. Lugen er afhængig af tagtykkelsen, og fåes i 2 versioner, en fra 25 – 42mm tagtykkelse, og fra 43 – 60mm tagtykkelse, på vores vogn er tagtykkelsen 43mm, i kassen er der en meget udførlig monteringsvejledning, hvor man let kan aflæse, i hvilken højde afstandsstykkerne evt. skal saves af i (Fig. 8), i vores tilfælde skal disse kortes af, i en højde af 18mm.

Skift af tagluge
Fig. 8

Pas på med at bruge en hobbykniv!!, godt nok er det plastic, men de er temlige hårde, brug istedet en nedstryger/listesav (eller anden fintandet sav).

Skift af tagluge
Fig. 9

Sørg for en god understøttelse når du saver, da rammen jo ikke er vildt stabil, når man bare står med den ud i den frie luft.
 
Vi starter med overparten af taglugen, i falsen (Fig. 10 og 11), lægges der en passende pølse af fugemasse, sørg for at få en jævn pølse hele vejen rundt, og sørg for at der ikke er “huller” i fugemassen.

Når fugemassen er på plads, lægges taglugen på plads i hullet, sørg for at den lægger rigtig første gang (den kan naturligvis godt flyttes, men mere af hensyn til fugemassen), pres forsigtigt på kanten, så fugemassen bliver trykket godt fast mod underlaget, og ikke mindst, så tjek efter om du kan se nogle steder, hvor fugemassen slipper.

Skift af tagluge
Fig. 10

Skift af tagluge
Fig. 11

Taglugen er nu monteret, selv om monteringsanvisningen ikke foreskriver det, så har vi lagt en tynd pølse af fugemasse, hele vejen rundt langs kanten af lugen, for at være 100% sikker på tæthed (på den gamle luge var dette også gjort, og på den anden mini Heki som er fabriksmonteret er dette også gjort).

Skift af tagluge
Fig. 12

Nu er det bare at tage underparten af rammen, sætte denne op, og skrue de 8 skruer fast (bemærk der er flere længder med i kassen, der står i monteringsanvisningen, hvilken der skal bruges til hvilken tagtykkelse).

Til slut monteres selve rammen hvor myggenet og mørklægningsgardin er monteret i, dette gøres enkelt ved at clipse rammen op i underparten.

Skift af tagluge
Fig. 13

Det var det, så er der bare tilbage og rydde op, og nyde det nye udsyn.

Total tidsforbrug 2 timer.

God arbejdslyst og tak til Lars og Karin for artiklen 🙂

Links:
Relevante Link(s) : www.sundorf.dk( Lars og Karins hjemmeside)

 

 

Prøv også at læse disse indlæg