Adria Aviva 472 PK – let, prisbillig og meget funktionel

af Bjarne Søby
Ikea har altid været kendt for at lave nogle praktiske og innovative løsning når det kommer til opbevaring. Adria har til den nye Aviva serie ikke bare skævet til Ikeas løsninger, men faktisk implementeret Ikeas opbevaringsbokse i deres design. Boksene er brugt flere steder. Bl.a. i køkkenet hvor de er brugt i stedet for skuffer.

Med Aviva 472 PK har Adria lavet en campingvogn til børnefamilier der er noget ud over det sædvanlige. Den er let, prisbillig og med inspiration både fra Ikea og stabelkasser, er der skabt en campingvogn fyldt med nye og innovative detaljer.

Ikea har altid været kendt for at lave nogle praktiske og innovative løsning når det kommer til opbevaring. Adria har til den nye Aviva serie ikke bare skævet til Ikeas løsninger, men faktisk implementeret Ikeas opbevaringsbokse i deres design. Boksene er brugt flere steder. Bl.a. i køkkenet hvor de er brugt i stedet for skuffer.

Man åbner skabslågen og inde bagved finder man de praktiske Ikea bokse på udtræksskinner så de er nemme at komme til. Boksene kan bruges i køkkenet, eller man kan tage dem ud og bruge dem i forteltet, eller andre steder hvor man skal bruge tingene.

Et andet sted disse opbevaringsbokse er brugt er i gaskassen. Her er der lavet et praktisk ”reolsystem”, hvor boksene er placeret. I den prototype model vi har set var der seks opbevaringskasser, og plads til en gasflaske. De modeller der kommer til Danmark vil have to kasser mindre, men til gengæld plads til to gasflasker.

Nu da vi har fokus på gaskassen er der andre rigtigt praktiske nyheder her. I låget er der kommet en tørresnor, hvor man kan tørre mindre ting som badetøj, viskestykker m.m.. Gaskassen åbner nu i hele campingvognenes bredde. Det giver en bedre tilgængelighed til de ting man har i gaskassen. De før nævnte bokse, kan selvfølgelig tages ud og bruges der hvor det er nødvendigt.

Adria Aviva 472 PK er den  mindste køjevogn i Aviva serien. Her er der fransk seng og bad/toiletrum i forenden, køkken og dinette med mulighed for opredning i midten og to køjesenge i bagenden.

Se her hvordan Adria har ny-tænkt hele konceptet bag indretning af en familie-campingvogn.

Se også

Artikel: Adria 2017 campingvogns nyheder: Aviva serien er født på ny

Info: Adria

 

Prøv også at læse disse indlæg