Alde 3010: Smart Timer-funktion

af Bjarne Søby
Alde 3010: Smart Timer-funktion

Har du et Alde 3010 varmeanlæg i din campingvogn, så har du også en Timer-funktion. Mange kender slet ikke til denne funktion, og det er egentlig synd. Funktionen giver nemlig mulighed for at automatisk at tænde for varmen i god tid inden man ankommer til campingvognen.

Det er nok mest fastliggere, der har glæde af denne funktion. For at kunne bruge funktionen, skal campingvognen enten være tilsluttet strøm eller have et batteri monteret, og så selvfølgelig have et Alde 3010 varmeanlæg.

Timeren skal indstilles i campingvognen. Man kan altså ikke fjernstyre funktionen, som man kan med en SMS-tjeneste. Timeren kan desuden kun sættes til at tænde for varmen til et tidspunkt på maks. syv dage frem. Dvs. man skal på forhånd vide hvornår man igen kommer i campingvognen, og man skal komme igen indenfor en uge.

Men tager man hjem fra campingvognen f.eks. om søndagen, og planlægger at komme tilbage igen næste fredag, så kan man med fordel bruge Timer-funktionen. Vi har brugt den flittigt denne vinter, og vi har nydt at ankomme til en varm campingvogn.

Det er legende let at indstille Timeren. Se bare her:

Alde 3010: Smart Timer-funktion
Tryk først på ikonet med ‘Skruenøglen’

Alde 3010: Smart Timer-funktion
Nu vises en ny menu. Her skal du trykke på ‘Timer’ ikonet. Det ses nederst til venstre

Nu kan man indstille Timeren. Tryk på ‘Set Timer’, hvorefter der vises en menu, hvor du kan indstille den dag og det tidspunkt, hvor varmen skal tændes.

Alde 3010: Smart Timer-funktion
Indstil hvilken dag og på hvilket tidspunkt at varmen skal tændes. Når dag og tidspunkt er indstillet, trykkes på ‘OK’

Alde 3010: Smart Timer-funktion
Klik på ‘On’ for at aktivere Timeren

Det var det. Nu klikkes der bare på ‘OK’ indtil man komme ud til hovedmenuen igen.

Når man så rejser fra campingvognen, skal man slukke for Alde anlægget på betjeningspanelet på normal vis. Er Timer-funktionen aktiveret vises et lille symbol, der viser at Timeren er aktiv.

Alde 3010: Smart Timer-funktion
Symbol for at Timeren er sat.

Skulle man mod forventning ikke komme til sin campingvogn som planlagt, sker der ikke noget ved det. Man skal nemlig tænde manuelt for Alde-anlægget senest 24 timer efter at Timeren har tændt for varmen. Gør man ikke dette, slukker Timeren automatisk for varmen igen.

 

Links:
Relevante Link(s) : Alde

Prøv også at læse disse indlæg