Autocamperens komfort overhaler prisen

af Ann Karina
Image


Den individuelt tilpassede autocamper nyder stigende popularitet, ikke mindst fordi forbedringen af komforten ikke mærkes på priserne. At efterspørgslen på autocampere er støt stigende, mærkes ikke mindst i det særdeles differentierede udvalg, som producenterne har skabt over de sidste år. Og kreativiteten i udviklingen af det optimalt funktionelle interiør, med topmoderne køkken, badeværelse, behagelige senge og smarte elektroniske løsninger, er stor.

– Og kunderne mærker det ikke på priserne, fortæller direktør Peter Outzen, Nibe Caravan Center, som bl.a. har stor succes med salget af autocampere fra Dethleffs, som er førende på det skandinaviske marked for autocampere. – Den kræsne køber kan vælge mellem omkring hundrede varierede grundrids for indretningen af autocamperen indenfor dette mærke, og et væld af variationsmuligheder med hensyn til ekstraudstyr. Til priser der de sidste par år har holdt sig helt i ro.

En ny moderne autocamper ligger således fortsat i prislejet ca. 400.000 og opefter. Og ikke blot er komforten i indretningen, med eksempelvis unikke spildevands- og gulvvarmeløsninger, forbedret i samme periode. Køreegenskaberne er ligeledes forbedret. Manøvreringen er blevet enklere, motorerne større og brændstofforbruget minimeret. Autocamperne i Dethleffs program er typisk bygget over motorer og chassiser fra Ford, Fiat og Renault.    

Det modne publikum går i høj grad efter en komfort, der også afspejles i materialevalget, eksempelvis et møblement i læder, mens børnefamilierne har fokus på en indretning, som giver plads til fiskestængerne, skiene, cyklerne, legetøjet og plads til aktivitet inden døre. Og masser af plads og komfort finder man vitterligt i Dethleffs autocampere. Men også den flotte og omfattende serie af franske Challenger autocampere, som Nibe Caravan Center er eneforhandler af i Danmark, er populær hos publikum, idet den, trods lavere priser, i store træk bevarer de samme kvaliteter i komforten.

– Nogle familier vælger at leje en autocamper før de beslutter sig for at investere i deres helt egen. Også lejepriserne er fordelagtige og i øvrigt ganske konkurrencedygtige i forhold til for eksempel leje af sommerhus, men det er ikke mindst fleksibiliteten, der er afgørende for vor tids familier, slutter Peter Outzen, som glæder sig over, at Nibe Caravan Center 1.- 4.maj kan fejre 40 års jubilæum i en branche, som netop nyder stor popularitet i befolkningen for dens mange fleksible ferieløsninger.

Links
Nibe Caravan Center

Pressemeddelelse / Foto: Nibe Caravan Center

Prøv også at læse disse indlæg