Man kan spare mange timers rengøring af sit fortelt ved nedpakning ved at bruge fiberdug som underlag. Og så beskytter man forteltet mod mudder, jord og græs samtidig. |
For dem, der ikke kender til brugen af fiberdug, skal vi lige kort ridse fordele op her.
-
Jordsprøjt ved regnvejr op på teltet elimineres
-
Teltets græskanter bliver ikke beskidte
-
Jorden ånder bedre under presenningen, når der er fiberdug under denne
Når man bruger fiberdug, skal er rækkefølgen af underlag som følger:
-
Fiberdug
-
Evt. fast gulv eller gulv-fliser
-
Presenning
-
Evt. underlag til tæppe – f.eks. ComfortCarpet
-
Tæppe
Den mest kendte fiberdug til brug under forteltet er CroundCover fra Isabella. Det er en god og robust fiberdug, der kan tåle UV-stråling fra solen. Men prisen er også derefter – nemlig ca. 600,- kr. for 36 kvm.
Vi har mødt flere campister, der hævder at fiberdug fra byggemarkeder er ligeså god. Hvis dette er tilfældet, kan man spare mange penge. En rulle fiberdug på 52 kvm. Koster nemlig kun 395,- kr.
Vi har netop fået renset og imprægneret vores fortelt. Vi vil gerne bevare det rent og pænt gennem vintersæsonen, og har derfor besluttet os for at lægge fiberdug under teltet. Vi vil samtidig teste om en fiberdug fra et byggemarked er ligeså god som CroundCover. Vi har derfor købt vores fiberdug i Bauhaus.
Vi vil nu teste dugen gennem hele vintersæsonen – først under vores sommertelt og dernæst under vores vintertelt. Så må vi se til foråret, om den billige fiberdug er lige så god som Isabellas GroundCover.
Sådan lægges en fiberdug.
Vær forsigtig ved udpakning så dugen ikke beskadiges
Den første bane rulles ud. Husk at lægge dugen lidt ind under campingvognen
Pløk dugen fast efterhånden som den lægges
Skær om nødvendigt en lille udskæring omkring hjulet
Næste bane rulles ud. Husk at overlappe de to baner med ca. 15 cm.
Fiberdug skæres let med en hobbykniv e.l.
Så er dugen lagt, og vi er klar til at sætte forteltet op
Fiberdugen skal rage ca. 30 cm. ud under forteltet.
Det færdige resultat
4 kommentarer
Hvor har du købt den fiberdug der dækker 52 kvm
Hej Vibeke. Det er mange år siden, men den dug købte vi i Bauhaus.
Hvilket resultat fik I så, var dugen lige så god – eller? 🙂
Hej Leif. Ja – det syntes vi 🙂
Du kan ikke kommenterer