Caravelair Artica 2019 – skandinavisk inspireret campingvogn - Fantastiske Ferier

Caravelair Artica 2019 – skandinavisk inspireret campingvogn

af Bjarne Søby
caravelair artica 2019 01

Artica serien blev lanceret sidste år og er mere skandinavisk i designet. Bland andet er der overskabe hele vejen rundt i siddegruppen, hvilket ikke ses så ofte i de franske campingvogne. Sidste år var der kun 2 modeller – i år er serien blevet udvidet til 6 modeller. Til sæson 2019 er der kommet nyt udvendigt og indvendigt design.

 

Denne serie er, som de andre Caravelair serier, udstyret med IRP og har derfor også 7 års tæthedsgaranti. Den har GRP, polyester, sider, tag og for-og bagende og har en masse udstyr som blæsevarme, USB stik, TV arm m.m..

Kun nye grundrids

De to modeller der var i serien sidste år, er ikke længere i serien. I stedet er der kommet seks nye grundrids.

  • Artica 420 er indrettet med fransk seng i fronten og badeværelse ved siden af, køkken i midten og sidestillet siddegruppe lige inden for døren.
  • Artica 450 har enkeltsenge, badeværelse og køkken i midten og rundsiddegruppe i bagenden.
  • Artica 465 har fransk seng (ikke afskåret i hjørnet) i forenden, badeværelse med udvendig vask ved siden af, køkken i midten og rundsiddegruppe i bagenden.
  • Artica 470 har fritstående dobbeltseng, køkken og bad i midten og siddegruppen i bagenden.
  • Artica 496 har tværstillet dobbeltseng i forenden, siddegruppe og køkken i midten og i bagende er der sidestillede køjer samt et stort badeværelse overfor. Denne har som den eneste indgangsdør i forenden.
  • Artica 516 har fransk seng i forenden, badeværelse med udvendig vask ved siden af, køkken og sidestillet siddegruppe i midten og køjer i bagenden.

Se mere til Caravelair Artica serien i denne video:

Artica serien udmærker sig ved et højt udstyrsniveau til prisen og mange gennemtænkte løsninger som forberedelse til aircondition og cykelholder.

Få flere oplysninger om priser, udstyr og specifikationer her: Caravelair 

Prøv også at læse disse indlæg