Chausson X 550 – ny og meget kompakt autocamper

af Bjarne Søby
chausson-x550-autocamper-02

Om den ny Chausson X 550 autocamper siger fabrikken selv, at den forener det bedste fra to verdener. Og det er faktisk ikke helt forkert, for den ny autocamper er virkelig nytænkning.

De små Campervans – altså autocampere, der er bygget ind i en almindelig varevogn – bliver mere og mere populære. Det skyldes at deres kompakte størrelse gør dem lette at køre og parkere. Mange bruger dem også som bil nummer to, da de sagtens kan anvendes til daglig transport.

Men indretningen begrænses af, der er i bund er grund er tale om en varebil med en fast størrelse. At skulle bygge en autocamper op inde i et eksisterende chassis er også dyrene end ved normale autocampere. 

chausson-x550-autocamper-01
Chausson X 550 er forberedt til montering af cykelholder

Chausson har med X 550 skabt en noget nær perfekt crossover mellem en Campervan og en traditionel opbygget autocamper. Den er bygget som en almindelig autocamper, men er ikke større i længde og bredde end en varevogn med en længde på 599 cm.

Annonce (læs mere efter annoncen)

Så ja – den giver nok den bedste kombination fra to verdener. Nemlig Campervan’ens kompakte størrelse, og autocamperens funktionalitet, isolering og muligheder for indretning.

Og netop når det gælder indretning sparker Chausson så at sige ’r*v’. Da X 550 ikke har varevognens fysiske begrænsninger hvad størrelse ( og især højde ) angår, giver det nogle helt nye muligheder for anderledes indretning.

chausson-x550-autocamper-06
Den store siddegruppe i X 550. Her er bordet klappet sammen, og der er fri passage ned gennem autocamperen

I X 550 har Chausson lavet en stor siddegruppe med bænke på hver side af et foldbart bord. Det giver en masse lys, luft og en dejlig rum-fornemmelse. Man kan sidde og flyde overfor hinanden, eller sidde mange sammen i siddegruppen. 

chausson-x550-autocamper-08
Her bordet klappet ud, og der er fin plads til at spise i hele siddegruppen

Køkkenet er nok ikke det største, men alligevel på størrelse med køkkenet i flere andre mindre autocampere. Der er både fin plads til opbevaring og lave mad. Køleskabet er et hightower, hvilket man bestemt ikke ser i en Campervan. 

chausson-x550-autocamper-07
Køkkenet i Chausson X 550

chausson-x550-autocamper-11
Køleskabet i X 55

Badeværelset i Chausson X 550 er tværstillet bagerst i autocamperen. Der er en fin, afdækket bruseniche, toilet og håndvask. Ligesom i langt større autocampere, kan døren til badeværelset lukkes af til den øvrige del af autocamperen. Derved får man et stort badeværelse med adgang til klædeskabet. 

chausson-x550-autocamper-12
Badeværelset i Chausson X 550
chausson-x550-autocamper-13
Vasken i toiletrummet er en klapvask. Det sparer plads.

At Chausson har formået at skabe så meget plads i en så kompakt autocamper skyldes, at man har taget hæve/sænke fra en af Chaussons populære autocampere, og installeret den i X 550. Netop ved at man kan gøre camperen højere end en Campervan, er der blevet plads til en hæve/sænke seng. Om dagen kan den hejse (elektrisk) fuldt opredt op under loftet, og når man skal sove, sænkes den ned til sæderne i siddegruppen. Den kan komme så langt ned, at man kan komme ud og ind af sengen, uden at skulle bruge trin eller en stige.

chausson-x550-autocamper-14
Hæve/sænke sengen i X 550.

Selv bordet sænkes elektrisk, så det kræver ingen fysiske anstrengelser at ’redde op’ for natten.

Opbevaringsplads er måske X 550 eneste akilleshæl. Der er et stort klædeskab, skuffer og skabe i køkkenet, skabe på badeværelset og en lille garage. I garagen kan man nok få plads til et par stole og et lille bord, men nok ikke meget mere. Der er ingen skabe under hæve/sænke sengen, da den skal kunne sænkes helt ned til sæderne i siddegruppen. Over førersæderne er der et panoramavindue, så der er helle ikke skabe eller en hylde.  Så man skal tænke over, hvor meget man vil have med på tur i en Chausson X 550.

chausson-x550-autocamper-04
Garagen er ikke den største, men der er nok plads til to stole og et lille bord

Chausson X 550 kommer med en masse fabriksmonteret udstyr. Den er bl.a. udstyret med alufælge, LED-kørelys, Tågelygter, Myggenetsdør, Centrallås, Tv-holder og Plissé foran vinduerne i førerhuset.

chausson-x550-autocamper-03
Flot og nyudviklet Plissé til førerhusets vinduer
chausson-x550-autocamper-09
Der er 4 selepladser i X 550. De to sæder til passagerer er gemt væk under bænkene
chausson-x550-autocamper-05
Autocamperen leveres med myggenetsdør

Den varmes op med et dieselfyr med blæser til at fordele varmen i hele camperen.

Totallængden er 599 cm, bredden er 210 cm, køreklar vægt er 2730 kg. og den tilladte totalvægt er 3500 kg. Den vejl. basispris er kr. 749.000, -.

Du kan få flere oplysninger om Chausson og X 550 hos DanCamper, der er dansk forhandler af Chausson.

Annonce (læs mere efter annoncen)

Nye regler for gasinstallationer i campingvogne

I henhold det Danske gasreglement er reglerne blevet skærpet for installationer i campingvogne og autocampere blevet skærpet. det betyder blandt andet at…

Læs mere her >>>


0 kommentar
0

Prøv også at læse disse indlæg

Skriv en kommentar