…men hvorfor ikke blive lidt længere? Du kan selvfølgelig drøne igennem Tyskland og derefter bruge et par dage på at geare ned igen. Du kan også tage den med ro og nyde ferien fra første sekund.
Hvis du er på vej sydover, er her et par tips til pauser undervejs.
Tyskland har nogle af Europas bedste rastepladser; det er FDMs søsterorganisation ADAC nået frem til i en netop afsluttet test. Find de tyske rastepladser på www.tank.rast.de og se, hvad de byder på.
Som alternativ til motorvejen kan det anbefales at tage en af Tysklands mange spændende ferieruter, der gennemskærer Tyskland på kryds og tværs.
Det kan også være en god idé at benytte motorvejen A9 fra Berlin mod München i stedet for den direkte nord-sydgående A7. På A9 undgår man stort set vejarbejder, og trafikken glider normalt uden forsinkende og stressende kødannelser. Drej f. eks. fra ved byen Hof tæt på den tjekkiske grænse og fortsæt ad A93 mod München. Vejen går ned igennem det smukke Franken forbi kønne bayerske småbyer.
Vær opmærksom på, at Tyskland har indført miljøzoner i mange byer. Læs her, i hvilke byer, du skal bruge miljømærkat; du skal ikke have miljømærkat ved gennemkørsel på motorveje. Husk endelig også pas og original indregistreringsattest.
Til slut er der bare tilbage at ønske en fornøjelig og stressfri tur igennem Tyskland – eller en mindeværdig ferie for hele familien!
| Links: | |
| Se også: | Overnatning på rastepladser | Alternative ruter gennem Tyskland |
Kilde: Tysklands Travel
