For nogle år tilbage kom Hobby med en serie af campingvogne der var specielt designet til de rejsende campister. Ganske rammende fik serien navnet ”On Tour”.
Den var lettere end de andre serier og ingen af vognene i serien havde en bredde der oversteg 2.20 meter.
Nyt design
On Tour serien er til sæson 2018 blevet fuldstændigt redesignet. Det udvendige design ligner nu mere de andre Hobby seriers udvendigt design. Serien består dog stadigvæk kun af kompakte rejsevogne med en max bredde på 2.20 meter.

Dette gør OnTour serien til en meget velegnet rejsevogn, da den er nem at få med rundt. Der er grundrids velegnet til familier og grundrids velegnet til par. I alt fire forskellige grundrids.
Her ses Hobby OnTour 460 DL
Fire forskellige modeller
- Hobby OnTour 390 SF er den mindste campingvogn i Hobbys sortiment. Den er indrettet med siddegruppe i siden i bagenden, et kompakt toiletrum, og et forholdsvist rummeligt køkken. Sengen er placeret på tværs i forenden. Da siddegruppen kan redes op, er der soveplads til fire.
- Hobby OnTour 460 DL er indrettet med siddegruppe i bagenden, køkken og toiletrum i midten og to enkeltsenge i forenden. I denne kan siddegruppen også redes op og man kan få udtræk til mellem enkeltsengene så disse kan konverteres til en stor king size seng.
- Hobby OnTour 470 UL er ligeledes indrettet med enkeltsenge i forenden. Her er køkkenet og toiletrummet også placeret i midten og siddegruppen i bagenden. Forskellen hér er, at her er siddegruppen en rundsiddegruppe. Denne kan selvfølgelig også redes op.
- Hobby OnTour 470 KMF er OnTour seriens familiecampingvogn. Den er indrettet med køjer lige inden for døren i bagenden og toiletrummet lige ved siden af, siddegruppe og køkken i midten og tværstillet dobbeltseng i forenden. Da der også kan redes op i denne siddegruppe, kan der faktisk sove helt op til seks personer i denne campingvogn.
Siddegruppen i OnTour 460 DL
Opgradering på næsten alle fronter
OnTour serien har fået bredere indgangsdør, ligesom de andre serier fik sidste år. Interiøret er holdt i lyse og gråbrune farver og flader. Der er kommet nyt gråt stof på hynder m.m., der giver en flot kontrast.
Nye møbelfronter
Siddegruppen kan redes op til ekstra soveplads
Her ses soveafdelingen i Hobby OnTour 460 DL
OnTour er Hobbys billigste serien og nu er møblerne i OnTour serien blevet optimeret og har fået et kvalitetsløft så de er kommet på niveau med De Luxe seriens møbler. Alle fire modeller er udstyret med det Hobby kalder Hobbykomplett, hvilket vil sige, at man uden at skulle tilkøbe ekstraudstyr, er klar til at drage på ferie, det øjeblik man forlader forhandleren. Det er dog muligt at tilkøbe forskelligt ekstraudstyr og forskellige pakker, hvis man ønsker det. Der kan f.eks. købes elektrisk gulvtemperering, Blaupunkt lydanlæg eller Trumas VarioHeat ”Comfort”. Mulighederne er mange.
Mange gode detaljer
Køkkenet hører ikke til de største, men der er hvad der skal være

Hobby OnTour er ligesom de andre Hobby serier, forberedt for Hobbys CI-BUS teknologi hvor næsten alle funktioner kan styres fra TFT panelet og fra din smartphone.
Hobbys OnTour serie er et godt bud på en campingvognsserie i den mere rimlige ende og vægtmæssigt kan de fleste biler trække campingvognene i denne serie.
Klik her for at læse mere om Hobby Campingvogne
Tre jubilæums campingvogne fra Hobby
