Det kan godt være det lyder lidt mærkeligt at man som teltcampist, med indtil flere gode telte, kan finde på at leje et Glamping telt på en campingplads. Men jeg kender flere som har et lækkert hus, fin have osv. Og alligevel lejer de et sommerhus, til deres ferie. Det syntes de fleste ikke er så tåbeligt.
Så giv det en chance, bare en enkelt gang at prøve at slippe for besværet med at stille telt op og pakke ned. Hos DK-camp, er der efterhånden flere der tilbyder lækre telte til udlejning. Det sidste nye er Retro villa telte fra Isabella. Vi prøvede et af dem på Fur Camping sidste weekend. Lækkert
For nogen år siden prøvede vi luksuscamping på Skyttehusets Camping en lækker oplevelse på en lun sommerdag
Glamping på Skyttehus Camping
Vi har ikke prøvet Glamping teltene hos Bamsebo Camping. Her har man stor succes, med at kombinere overnatning i Glamping telt med en pakkeløsning, der inkluderer kano sejlads på Gudenåen.
Glampingteltene på Bamsebo Camping
Den samme model bruger man på Truust Camping hvor du også kan kombinere kano og Glamping i skønne omgivelser
Flot udsigt fra Glampingteltet
Hos Ringkøbing Camping bruger man Safari telte , hvor man igen får en unik campingoplevelse
Næsten som at være i afrika
Hos Mycamp Treldenæs tilbyder man også Safari telte, her med bad og toilet. Så bliver det ikke meget vildere
Glamping er ren luksus
Camp Hverring på Fyn tilbyder også safari telte
Mange forskellige indretninger
I sønderjylland er det Sandskaer Strandcamping der har valgt at være med på Glampingbølgen med de flotte telte fra Nordisk.
Glampingtelte fra Nordisk
Endnu en campingplads er hoppet på Glamping bølgen. Nemlig Camp One Bøjden, som også har set Retro stilen som fremtidens Glamping, her er både nostalgi, og moderne faciliteter
Isabella Moment 300 som glampingtelt
Har I fået lyst til at prøve et Glamping telt, skal i nok ikke vente for længe med at booke. Alle melder om stor interesse for teltene. Også fastlægger med campingvogn, har set ideen, nå man lige får lyst til at prøve noget nyt en enkelt weekend. Men pas på med det, I risikerer at få smag for teltcamping 🙂
Hold øje med din ynglings plads, der er helt sikkert flere udlejningstelte på vej.
Vi er mange der kender udlejnings teltene fra ture syd på, med billige plastik møbler og dårlige madrasser. Sådan er Glamping ikke. Her er der kræset lidt mere for kvaliteten
God tur
Se mere på Pouls hjemmeside om telte og ture på telt-camping.dk
