Isabella 2013: Det klassiske fortelt til rejsen har fået et moderne look

af Ann Karina
Isabella Ambassador er et godt kvalitetsrejsetelt

Er du til det klassiske look, eller skal det være mere moderne – med en Ambassador eller en Ambassador Moonlight får du et flot rejsetelt, der tilfredsstiller netop dit behov. Med begge Ambassador-modellerne får du både kvalitet og et funktionelt design, der er gennemført ned til mindste detalje.

Ambassador er det ultimative rejsetelt, der også uden problem, kan bruges som fastliggertelt. Ambassador er let at stille op, og er 2,5 m i dybden. Ambassador har alle tænkelige åbningsmuligheder og myggenetvindue i begge gavle, for at sikre det bedst mulige indeklima. Taget er belagt på ydersiden, hvilket minimerer kondensdannelse. Den mønstrede inderside giver et hyggeligt indemiljø, og urenheder på ydersiden bliver mindre synlige. Forteltet er i flotte grå og sorte nuancer, der giver et elegant og moderne look.

Ambassador Moonlight er særlig velegnet til rejsecamping. Teltdugen vejer mindre, hvilket er et stort plus, når du rejser. Går turen til varmere himmelstrøg, kan Ambassador Moonlights mange åbningsmuligheder være en stor fordel, da de er med til at sikre det bedst mulige indeklima. Ambassador Moonlight har aftagelige og nedfældbare front- og gavlpaneler og oplukkelige myggenetsvinduer i begge gavle. De ekstra brede døre i fronten gør det let at køre f.eks. en barnevogn ud og ind af forteltet. De blå og beige farver giver forteltet et flot og klassisk look. Såvel som Ambassador, er Ambassador Moonlight 2,5 m i dybden.

Til både Ambassador og Ambassador Moonlight har du mulighed for at vælge letvægtsstellet CarbonX – der på grund af letheden anbefales til rejsecamping. Ønsker du derimod at bruge forteltet som fastliggertelt, anbefales det at benytte Zinox stålrørsstel, der naturligvis er forsynes med det nye T-Rex beslag, der gør opstillingen let og problemfri.

Udvid dit fortelt med ekstra plads
Har du behov for mere plads i dit fortelt, til opbevaring eller ekstra soveplader til børnene eller svigermor, kan et annex være en god løsning. Annex 250 Tall og Annex 250 Future passer på både Ambassador og Ambassador Moonlight. Annex 250 Tall er en høj udbygning med maksimal højde og komplet stålstel. Annex 250 Future har kun én stang, er hurtigt at stille op og leveres som standard med indertelt. Til Annex 250 Tall kan der tilkøbes et indertelt. Det kan være en fordel, hvis udbygningen skal bruges som soveplads.

Tips: Har du problemer med at holde varmen i dit fortelt, kan det anbefales at tilkøbe en rumdeler, der opdeler dit fortelt og dermed giver et mindre areal, der skal varmes op. Et termoloft kan også være en god investering, da det holder varmen inde på kolde dage og varmen ude på varme dage. Samtidig mindsker det kondensdannelse i dit fortelt. 

Links:
Relevante Link(s) : Isabella

 

 

 

Prøv også at læse disse indlæg