Isabella 2013: Skygge for solen med et solsejl

af Bjarne Søby
Isabella Sunshine giver ly både for sol og regn

En god afskærmning for solen kan være dejlig, hvis rejsen går til varmere himmelstrøg, eller den danske sommer viser sig fra sin bedste side.

Isabella har et bredt udvalg i forskellige solsejl, et til enhver smag. Shadow – rejsesolsejlet, der lynhurtigt sættes op uanset hvor du er. Eclipse – der kan sættes på forteltet og dermed udvide forteltets areal med en skyggefuld terresse. Sunshine – solsejlet, hvortil der nu fås en smart front. Sidst, men bestemt ikke mindst, Transit – solsejlet, der kan udbygges til et komplet rejsefortelt.

Sun Shine – nu med front

Størst mulig stabilitet og mindst mulig vægt, er kendetegnene for solsejlet Sun Shine. Solsejlet er 250 cm dybt og følger vognen i fuld længde. Sun Shine leveres komplet med en højre og venstre side, så du kan nyde mange gode timer i skygge og læ. Lynlåslommerne ved de forreste stænger sikrer, at solsejlet står stabilt og ikke ”blafre” i vinden, og velcrolommerne til stængerne gør opsætning og nedtagningen af Sun Shine hurtig og effektiv.

Isabella lancerer, som noget helt nyt i år, en frontdel til Sun Shine med to indgangsdøre og store vinduespartier. Fronten giver dig muligheden for at lukke din Sun Shine af. Du har endda mulighed for kun at lukke den ene halvdel af, hvis du kombinerer fronten med en skillevæg. Så kan du lade den ene halvdel stå åben – halvt fortelt, halvt solsejl. Sun Shine fronten har dobbelte lynlåse i begge sider, således at den kan sammenlynes med kanalstykkerne ved sidebenene og klikprofiler i toppen, der gør Sun Shine fronten hurtig at montere. Sun Shine, med den nye front, er helt igennem det ultimative solsejl.

Der fås nu front til Isabella SunshineDer fås nu front til Isabella Sunshine

Har du et Sun Blue solsejl (fra 2002 og fremefter), kan fronten også passe herpå. Du kan også bruge en Sun Shine på stellet hvis du i forvejen har et Isabella fortelt i 3,0 eller 2,5 m.

Solsejl på vognen eller forteltet

Med en Shadow har du mulighed for at lave en dejlig skyggeplads, hvor som helst, når som helst. Du får et multianvendeligt rejsesolsejl, der kan sættes op i en håndevending. Shadow sættes direkte campingvognen, og fås i bredderne 240, 300, 360, 400 og 500 cm. Du kan tilkøbe, og dermed kombinere, din Shadow med sider og en netfront, der giver ekstra læ og beskyttelse mod solen.

Eclipse monteres i udhænget på dit fortelt, og du får en god skyggefuld overdækket terresse. Det er også muligt at bruge Eclipse som let rejsesolsejl direkte på campingvognen. Det lette CabonX stel med IsaFix-koblinger og TectumPro samlesystemet, giver solsejlet en lav vægt og gør det hurtig og nemt at stille op. For ekstra læ kan en side tilkøbes. Siden passer både i højre og venstre side, men kan dog ikke bruges når Eclipse er sat direkte på campingvognen.

Transit – luksus rejse-solsejls-forteltet

Ekstrem hurtig opstilling og stor fleksibilitet er kendetegnene for Transit. Som basis købes Transit som et let solsejl, der fås i størrelserne 340 og 240 cm. Du kan efter behov udbygge din Transit med sider og front – der fås som ekstraudstyr. Dermed har du et let rejsefortelt, der lynhurtigt sættes op, takket være TectumPro samlesystemet og de lette CarbonX-stænger. Transits sider og frontdel har indvendige afdækninger og velcrosamlinger. Transit har desuden et lille udhæng og kip i taget, så det kan modstå regnvejr på lige fod med et traditionelt fortelt.

Der er et væld af muligheder når du skal vælge et solsejl. Det handler om, at finde det solsejl, der passer netop til dit og din families behov.

Kontakt DIN Isabella-forhandler for priser.

Links:
Relevante Link(s) : Isabella

Prøv også at læse disse indlæg