Normalt bruger man Isabellas Comfort Carpet under gulvtæppet i forteltet. Det gør gulvet blødere at gå på, og samtidig isolerer det mod kulde nedefra. Men hvorfor ikke bruge det til at isolere forteltets tag også? Se her hvordan det gøres.
Isabella Comfort Carpet kan ikke optage fugt og det har en fin isolerende effekt. Ideen med at bruge det til isolering i loftet også, kommer egentlig fra Tommy Boisen fra Isabella. Vi syntes det lød som en god ide, så vi satte os for at prøve det.
Vi har vores Adria Classica 743 stående fast denne vinter. Vi har et Isabella Universal 420 fortelt på vognen, og når det er koldt, kan det godt være svært at varme forteltet op med en enkelt varmeovn. Det bliver derfor sjovt at se, om vi ved at isolere forteltets loft, vil få lettere ved at varme teltet op, og derved spare penge på petroleum til opvarmning.
Comfort Carpet kan som nævnt ikke optage fugt. Kondensvand vil rende lige igennem det, og ledes bort af vores termo-loft. Vi skal derfor ikke være bange for at isoleringen omdannes til et tungt,vådt tæppe.
Det tog under en time at isolere forteltet. Se her hvordan vi gjorde det:
Vores første indtryk er, at det faktisk virker. Teltet virkede lidt lunere, men om det var indbildning må tiden vise. At have isolering i loftet gør dog teltet lidt mørkere, men på den anden side. Det er vinter, og der er ikke meget lys i forvejen.
Links: | |
Relevante Link(s) : | Isabella |