Magic Edition fra Dethleffs

af Bjarne Søby
Image


Denne eksklusive serie af autocampere er kendetegnet ved gode detaljer, unikt design og en gennemført stil.

Magic Edition fremstilles i fire forskellige grundplan. Fælles for alle modeller er, at de er delintegrerede og opbygget på et Fiat Ducato Chassis med den stærke 6 gears 2.3 JTD motor på 130 HK og med et drejningsmoment på hele 325 NM.

Fælles for alle modellerne er også, at indretning af køkken, bad og siddegruppe er ens i alle modellerne.

Køkkenet er velindrettet med store og brede skuffer i stedet for underskabe og et enkelt udtræksskab. Øverst er der overskabe med transparente låger. Vask og komfur er med Dethleffs geniale variable afdækning, så bordpladen kan udnyttes optimalt. Køkkenet hører ikke til blandt de største, men der er hvad der skal være, og der er plads nok til at kunne arbejde der.

Image
Funktionelt køkken med variabel afdækning

Badeværelset er indrettet med vask, toilet og bruserondel.

Image
Badeværelse med brusekabine

Siddegruppen består af en sofa (der også har sikkerhedsseler til to personer) og et bord med udtræksplade.

Image

Desuden kan de to forreste pilotsæder kan drejes rundt og anvendes i forbindelse med siddegruppen.

Image

Det er altså kun indretningen af soveafdelingen, der varierer fra model til model. Denne leveres i flg. versioner:

  • T1 DBM: Fritstående dobbelt seng
  • T1 DB: Fransk, tværstillet dobbeltseng
  • T1 EB: To enkeltsenge
  • T1 SG: Stor siddegruppe, der kan redes op til en dobbeltseng

Versionen T1 DBM er indrettet med en ‘Queen Size’ seng bagerst i autocamperen. Med ‘Queen Size’ menes, at der er tale om en dobbeltseng med plads til ind- og udstigning på begge sider samt i benenden af sengen. Man kan således komme ud af sengen uden sat skulle kravle hen over den anden person i sengen, som det ofte er tilfældet med f.eks. en fransk seng.

Image
Stor fritstående dobbeltseng med gardarobeskabe

Image
Smart opbevaring under sengen

Magic Edition leveres desuden med standardudstyr som klimaanlæg, pilot sæder, airbag til passager, centrallås, el-opvarmede sidespejle, tagvindue i førerhus, forkromede alufælge, tagbagagebærer med stige, beslag for fladskærm, adgang til bagagerum fra begge sider af vognen.

Image
Stor garage med adgang fra begge sider af camperen

Image
Sko-skab og ‘glas’-vitrine

Image
Måske det flotteste info-panel nogensinde. Her aflæses strøm, væskestand m.m.

Dethleffs Magic Edition kan leveres i to design varianter. Nemlig ‘Black’ eller ‘Silver’.

Image
Black – versionen

Vælger man ‘Black’ er førerhuset og stafferinger langs siden i sort, og resten af camperen er holdt i farven Titansølv – begge er metallicfarver. I versionen Silver er hele camperen lakeret i farven Titansølv.

Når man vælger hvilken udvendig farvekombination, man ønsker sin camper leveret i, har man samtidig valgt farver og tekstiler inde i bodelen. Vælger man ‘Black’ design, leveres camperen med møbler i lyst/sort læder og kontrastplader i antracit i alle overskabe. Vælges ‘Silver’ design, leveres camperen med sæder betrukket i mørkegråt mikrofiber / gråmeleret stof som afrundes med en brun læderkant.

Tarup Campingcenter på Fyn har hjemtaget Magic Edition T1 DBM Black, og det er her vi fik lejlighed til at kigge nærmere på autocamperen.

Dethleffs Magic Edition T1 DBM kan transportere 4 personer og kan køres på et lille kørekort. Prisen er 826.900 kr. ekskl. lev.

Links:
Hjemmeside: Tarup Campingcenter | Dethleffs

Prøv også at læse disse indlæg